KENDELSE AFSAGT AF DOMSTOLENS PRÆSIDENT
12. september 2007 (*)
»Præjudiciel forelæggelse – interventionsbegæring – afvisning«
I sag C‑73/07,
angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Korkein hallinto-oikeus (Finland) ved afgørelse af 8. februar 2007, indgået til Domstolen den 12. februar 2007, i sagen:
Tietosuojavaltuutettu
mod
Satakunnan Markkinapörssi Oy og Satamedia Oy,
har
DOMSTOLENS PRÆSIDENT
under henvisning til forslaget fra den refererende dommer, E. Levits,
efter at have hørt generaladvokaten, J. Kokott,
afsagt følgende
Kendelse
1 Ved processkrift af 7. juni 2007 har den europæiske tilsynsførende for databeskyttelse (herefter »den tilsynsførende«) søgt om tilladelse til at intervenere i nærværende sag med henblik på at afgive indlæg vedrørende de præjudicielle spørgsmål, der er stillet af Korkein hallinto-oikeus.
2 Begæringen er fremsat i henhold til artikel 47, stk. 1, litra i), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT 2001 L 8, s. 1).
3 Til støtte for begæringen har den tilsynsførende gjort gældende, at Domstolen i tidligere kendelser har anerkendt den tilsynsførendes ret til at indtræde i sager, der er indbragt for den. Den tilsynsførende har i denne henseende henvist til kendelser af 17. marts 2005, Parlamentet mod Rådet (sag C-317/04, Sml. I, s. 2457), og Parlamentet mod Kommissionen (sag C-318/04, Sml. I, s. 2467).
4 I disse sager gav Domstolen den tilsynsførende tilladelse til at intervenere, selv om denne ikke er opført på listen i artikel 7, stk. 1, EF, og selv om denne ret hverken kan støttes på denne bestemmelse eller artikel 40 i Domstolens statut. Domstolen anså artikel 47, stk. 1, litra i), i forordning nr. 45/2001 for at udgøre tilstrækkelig hjemmel herfor.
5 Det følger også af disse kendelser, at den tilsynsførendes ret til at intervenere er holdt inden for grænserne af den opgave, der er overdraget ham. Som fastsat i artikel 41, stk. 2, i forordning nr. 45/2001 består denne opgave bl.a. i at rådgive fællesskabsinstitutionerne og -organerne samt de berørte personer om alle spørgsmål vedrørende behandling af personoplysninger.
6 De spørgsmål, der er forelagt Domstolen i forbindelse med nærværende sag, vedrører fortolkningen af artikel 3, stk. 1, samt artikel 9 og 17 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281, s. 31). Direktivet har i henhold til dets artikel 1 til formål at garantere, at medlemsstaterne sikrer beskyttelsen af fysiske personers grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, især retten til privatlivets fred, i forbindelse med behandling af personoplysninger.
7 Ifølge den tilsynsførende falder genstanden for anmodningen om præjudiciel afgørelse derfor klart inden for grænserne af den opgave, der er overdraget ham.
8 Med hensyn til den tilsynsførendes interventionsbegæring i nærværende sag skal det bemærkes, at retten til at indtræde i sager for Domstolen er reguleret ved artikel 40 i Domstolens statut, hvorefter denne ret tilkommer fysiske eller juridiske personer, såfremt de godtgør at have en berettiget interesse i afgørelsen af en for Domstolen indbragt retstvist. Det er ligeledes bestemt i denne artikel, at påstande, der fremsættes i en begæring om intervention, kun kan gå ud på at understøtte en af parternes påstande. Bestemmelsen finder således anvendelse på tvistemål, hvori Domstolen skal træffe afgørelse (jf. kendelse afsagt af Domstolens præsident den 30.3.2004, sag C-453/03, ABNA m.fl., ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 14, den 25.5.2004, sag C-458/03, Parking Brixen, ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 5, og den 9.6.2006, sag C-305/05, Ordre des barreaux francophones et germanophone m.fl. (begæring fra den franske advokatforening), ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 7).
9 Under en sag i henhold til artikel 234 EF, i medfør af hvilken nærværende sag er anlagt, indledes ikke et tvistemål, hvori Domstolen skal træffe afgørelse, men der er herved indført en procedure, der skal sikre en ensartet fortolkning af fællesskabsretten igennem et samarbejde mellem Domstolen og de nationale retter, idet disse kan anmode om en fortolkning af de fællesskabsbestemmelser, som skal finde anvendelse på de tvister, der er forelagt dem (jf. i denne retning dom af 1.3.1973, sag 62/72, Bollmann, Sml. s. 269, præmis 4, kendelse afsagt af Domstolens præsident den 2.5.2006, sag C-306/05, SGAE, ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 4, og kendelsen i sagen Ordre des barreaux francophones et germanophone m.fl., præmis 8).
10 Det følger heraf, at der ikke kan interveneres i en præjudiciel sag (jf. kendelse afsagt af Domstolens præsident den 3.6.1964, sag 6/64, Costa, Rec. s. 1194, og kendelsen i sagen Ordre des barreaux francophones et germanophone m.fl., præmis 9).
11 Indtræden i en sag i henhold til artikel 234 EF er reguleret ved artikel 23 i Domstolens statut, hvorefter alene sagens parter, medlemsstaterne, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber og i givet fald Rådet for Den Europæiske Union, Europa-Parlamentet, Den Europæiske Centralbank, de stater, som er parter i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, bortset fra medlemsstaterne, EFTA-Tilsynsmyndigheden samt tredjelande kan afgive indlæg eller fremkomme med udtalelser for Domstolen. Med udtrykket »sagens parter« sigter denne bestemmelse udelukkende til dem, der har denne egenskab i den sag, der verserer for den nationale ret (jf. i denne retning Bollmann-dommen, præmis 4, og kendelsen afsagt af Domstolens præsident i SGAE-sagen, præmis 5).
12 Eftersom den tilsynsførende ikke er udtrykkeligt nævnt i artikel 23 i Domstolens statut og ikke er »part« i hovedsagen i denne artikels forstand, har han ikke kompetence til at afgive indlæg for Domstolen vedrørende de præjudicielle spørgsmål, der er stillet af den forelæggende ret.
13 Da den begæring, der er fremsat af den tilsynsførende, hverken kan imødekommes i medfør af artikel 40 i Domstolens statut eller i medfør af statuttens artikel 23, skal begæringen følgelig afvises.
Sagens omkostninger
14 Da der ikke er afholdt omkostninger under sagen, er det ufornødent at træffe afgørelse herom.
På grundlag af disse præmisser
bestemmer
DOMSTOLENS PRÆSIDENT
1) Den af den europæiske tilsynsførende for databeskyttelse fremsatte begæring om intervention afvises.
2) Det er ufornødent at træffe afgørelse om sagens omkostninger.
Underskrifter