Language of document : ECLI:EU:T:2008:525





Rettens dom (Tredje Afdeling) af 25. november 2008 – CFCMCEE mod KHIM (SURFCARD)

(Sag T-325/07)

»EF-varemærker – ansøgning om EF-ordmærket SURFCARD – absolut registreringshindring – delvis beskrivende karakter – artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 40/94«

EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – absolutte registreringshindringer – varemærker, som udelukkende består af tegn eller angivelser, der kan tjene til at betegne en vares egenskaber [Rådets forordning nr. 40/94, art. 7, stk. 1, litra c)] (jf. præmis 47, 64, 68, 73, 77, 78 og 81-84)

Angående

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 14. juni 2007 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1130/2006-1) vedrørende en ansøgning om registrering af ordmærket SURFCARD som EF-varemærke.

Oplysninger vedrørende sagen:

Ansøger om EF-varemærket:

Caisse fédérale du Crédit mutuel Centre-Est Europe (CFCMCEE)

Det omhandlede EF-varemærke:

Ordmærket SURFCARD for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 36 og 38 – ansøgning nr. 3837564

Indsigelsesafdelingens afgørelse:

Delvis afslag på registrering

Appelkammerets afgørelse:

Afslag på klagen


Konklusion

1)

Afgørelsen truffet den 14. juni 2007 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (sag R 1130/2006-1) annulleres, for så vidt som den giver afslag på registrering af ordmærket SURFCARD som EF-varemærke for »magnetiske databærere og ‑medier« og »optiske databærere og ‑medier« i klasse 9, samt for »tjenesteydelser vedrørende kreditkort og kontokort« i klasse 36 i Nicearrangementet af 15. juni 1957 vedrørende international klassificering af varer og tjenesteydelser til brug ved registrering af varemærker, som revideret og ændret.

2)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes i øvrigt.

3)

Caisse fédérale du Crédit mutuel Centre-Est Europe (CFCMCEE) og Harmoniseringskontoret bærer deres egne omkostninger.