RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS DOM
(Anden Afdeling)
18. september 2014
Sag F-7/13
Luc Radelet
mod
Europa-Kommissionen
»Personalesag – tjenestemænd, der gør tjeneste i et tredjeland – artikel 5 og 23 i bilag X til vedtægten – bolig stillet til rådighed af institutionen – tilladelse til, at tjenestemanden lejer en bolig – erstatningssøgsmål – ikke-økonomisk tab – tildeling af en uegnet og usund bolig – ingen bevis«
Angående: Sag anlagt i medfør af artikel 270 TEUF, der finder anvendelse på Euratom-traktaten i henhold til dennes artikel 106A, hvorunder Luc Radelet i det væsentlige har nedlagt påstand dels om annullation af afgørelsen af 26. marts 2012, hvorved Europa-Kommissionen afslog hans ansøgning om erstatning for et ikke-økonomisk tab som følge af »vanskeligheder opstået i forbindelse med hans bosættelse i Antananarivo [(Madagascar)]«, dels om, at Kommissionen tilpligtes at betale erstatning for det nævnte ikke-økonomiske tab.
Udfald: Europa-Kommissionen frifindes. Luc Radelet bærer sine egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger.
Sammendrag
1. Tjenestemandssager – erstatningssøgsmål – påstand om annullation af en administrativ afgørelse om afslag på en erstatningsansøgning – påstand, der ikke er selvstændig i forhold til erstatningspåstanden
(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)
2. Tjenestemænd – institutionernes ansvar uden for kontraktforhold – betingelser – bevisbyrde – dokument udfærdiget uden kontradiktion – ingen bevisværdi
(Art. 340, stk. 2, TEUF)
3. Tjenestemænd – administrationens omsorgspligt – princippet om god forvaltningsskik – rækkevidde – hensyntagen til tjenestemandens interesse – grænser
(Tjenestemandsvedtægten, art. 24; bilag X, art. 5, stk. 23)
1. En afgørelse fra en institution, hvorved der meddeles afslag på en ansøgning om erstatning, udgør en del af den administrative procedure, der går forud for anlæggelsen af et erstatningssøgsmål ved EU-Personaleretten, og følgelig kan påstanden om annullation af en sådan afgørelse ikke bedømmes selvstændigt i forhold til erstatningspåstanden. Den retsakt, der indeholder institutionens stillingtagen under den administrative procedure, har nemlig alene den virkning at gøre det muligt for den skadelidte part at rejse krav om erstatning ved EU- Personaleretten.
(jf. præmis 57)
Henvisning til:
Personaleretten: dom Verheyden mod Kommissionen, F-72/06, EU:F:2009:40, præmis 30
2. I forbindelse med et erstatningssøgsmål, som er anlagt af en tjenestemand, kan Unionens retsinstanser ikke med henblik på den afgørelse, der skal træffes, tage hensyn til et dokument, som er udfærdiget uden kontradiktion, såsom en udtalelse, der er bestilt af sagsøgeren og udarbejdet alene på baggrund af dennes anmodning.
(jf. præmis 90)
3. Omsorgspligten samt princippet om god forvaltningsskik indebærer bl.a., at administrationen, når den træffer afgørelse om en tjenestemands eller en anden ansats situation, selv i forbindelse med udøvelsen af et vidt skøn skal tage hensyn til samtlige de forhold, der kan være afgørende for dens afgørelse, og at det påhviler den herved at tage hensyn ikke blot til tjenestens interesse, men også til den pågældende tjenestemands eller ansattes interesse.
Hensynet til denne sidstnævntes personlige interesser kan dog ikke medføre, at administrationen pålægges at tilsidesætte egne interne regler.
Idet tildeling af bohave således er fastlagt i artikel 5 i bilag X til vedtægten, når institutionen stiller en bolig til rådighed for en tjenestemand, der gør tjeneste i et tredjeland, og ikke i artikel 23 i samme bilag, når en tjenestemand har tilladelse til at leje en bolig, tilsidesætter administrationen hverken sin omsorgspligt eller princippet om god forvaltningsskik, når den afslår, at tjenestemanden benytter de indkøbte møbler i den bolig, som han har tilladelse til at leje, i forbindelse med tildeling af bohave til en bolig, der stilles til rådighed for tjenestemænd.
(jf. præmis 97 og 110-112)
Henvisning til:
Personaleretten: kendelse Verheyden mod Kommissionen, F-54/10, EU:F:2011:8, præmis 36 og 37 og den deri nævnte retspraksis