Language of document :

Sag anlagt den 21. juni 2010 - K-Mail Order mod KHIM - IVKO (MEN'Z)

(Sag T-279/10)

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: K-Mail Order GmbH & Co. KG (Pforzheim, Tyskland) (ved Rechtsanwältin T. Zeiher)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: IVKO Industrieprodukt-Vertriebskontakt GmbH (Baard-Wanderath, Tyskland)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 30. marts 2010 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 746/2009-1) annulleres.

Indsigelsen mod registreringen af den anfægtede EF-varemærkeansøgning tages til følge, subsidiært hjemvises sagen til appelkammeret med henblik på videre behandling.

Den tabende part tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: IVKO Industrieprodukt-Vertriebskontakt GmbH.

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket MEN'Z for varer i klasse 9, 14 og 18.

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: K-Mail Order GmbH & Co. KG.

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Det i Tyskland erhvervsmæssigt anvendte firmanavn "WENZ" for varer i klasse 14, 18 og 25.

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Afvisning af indsigelsen.

Appelkammerets afgørelse: Afvisning af klagen.

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 4, sammenholdt med artikel 41, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 207/2009 1 samt artikel 76, stk. 1, idet sagsøgerens firmanavn ikke kun har lokal betydning.

____________

1 - Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1).