Language of document :

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 28. marts 2019 – Forbundsrepublikken Tyskland mod Europa-Kommissionen

(Sag C-405/16 P) 1

(Appel – statsstøtte – støtte indrømmet med visse bestemmelser i den ændrede tyske lov om vedvarende energikilder (EEG-loven af 2012) – støtte til producenter af EEG-el og begrænset EEG-afgift for energiintensive brugere – afgørelse, der fastslår, at støtten er delvist uforenelig med det indre marked – begrebet »statsstøtte« – fordel – statsmidler – offentlig kontrol med midlerne – foranstaltning, der kan sidestilles med en afgift på elforbrug)

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Forbundsrepublikken Tyskland (ved T. Henze og R. Kanitz, som befuldmægtigede, bistået af Rechtsanwalt T. Lübbig)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved K. Herrmann og T. Maxian Rusche, som befuldmægtigede)

Konklusion

Den Europæiske Unions Rets dom af 10. maj 2016, Tyskland mod Kommissionen (T-47/15, EU:T:2016:281), ophæves.

Kommissionens afgørelse (EU) 2015/1585 af 25. november 2014 om støtteordningen SA. 33995 (2013/C) (ex 2013/NN) [gennemført af Tyskland til støtte for el fra vedvarende energikilder og energiintensive brugere] annulleres.

Europa-Kommissionen betaler omkostningerne både i forbindelse med appelsagen og i forbindelse med sagen i første instans.

____________

1 EUT C 326 af 5.9.2016.