RETTENS DOM (Tredje Afdeling)
2. april 2009 (*)
»EF-varemærker – ansøgning om ULTIMATE FIGHTING CHAMPIONSHIP som EF-ordmærke – absolutte registreringshindringer – mangel på fornødent særpræg – beskrivende karakter – begrundelsespligt – artikel 7, stk. 1, litra b) og c), og artikel 73 i forordning (EF) nr. 40/94«
I sag T-118/06,
Zuffa, LLC, Las Vegas, Nevada (De Forenede Stater), ved barrister S. Malynicz, og solicitors M. Blair og C. Balme,
sagsøger,
mod
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) ved P. Bullock, som befuldmægtiget,
sagsøgt,
angående en påstand om annullation af afgørelse truffet den 30. januar 2006 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 931/2005-1) vedrørende registrering af ordmærket ULTIMATE FIGHTING CHAMPIONSHIP som EF-varemærke,
har
DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS RET I FØRSTE INSTANS(Tredje Afdeling)
sammensat af afdelingsformanden, J. Azizi, og dommerne E. Cremona og S. Frimodt Nielsen (refererende dommer),
justitssekretær: ekspeditionssekretær J. Palacio González,
under henvisning til stævningen, der blev indleveret til Rettens Justitskontor den 12. april 2006,
under henvisning til svarskriftet, der blev indleveret til Rettens Justitskontor den 13. juli 2006,
under henvisning til kendelsen afsagt af formanden for Tredje Afdeling den 13. november 2008 om forening af denne sag og sag T-379/05 med henblik på den mundtlige forhandling,
og efter retsmødet den 16. december 2008,
afsagt følgende
Dom
Sagens baggrund
1 Den 25. juli 2002 indgav sagsøgeren, Zuffa, LLC, i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1), som ændret, en ansøgning om registrering af et EF-ordmærke til Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (herefter »Harmoniseringskontoret«).
2 Varemærket, der blev søgt registreret, er ordmærket ULTIMATE FIGHTING CHAMPIONSHIP.
3 De varer og tjenesteydelser, som varemærkeansøgningen vedrørte, henhører navnlig under klasse 9, 16, 25, 28 og 41 i Nicearrangementet af 15. juni 1957 vedrørende international klassificering af varer og tjenesteydelser til brug ved registrering af varemærker, som revideret og ændret (herefter »Nicearrangementet«), og svarer i hver enkelt af disse klasser til følgende beskrivelse:
– »Optagne lydkassetter, grammofonplader, compactdiske, optagne videobånd, laservideodiske, digitale videodiske, dvd’er, cd-rommer, alle disse bærere indspillet med konkurrencer, opvisninger og programmer inden for forskellige former for kampsport; computerspilprogrammer; computersoftware; spillefilm inden for forskellige former for kampsport; briller; solbriller« i klasse 9.
– »Bøger og trykte instruktions- og undervisningsmaterialer inden for sport og fritid; automater til brevpapir; magasiner med generelle artikler inden for sport, motionsgymnastik og fritid; aviser inden for sport, motionsgymnastik og fritid; kalendere; ikke-indrammede og indrammede fotografier; visitkort; vejkort; bøger og tidsskrifter vedrørende idrætskonkurrencer og spil; kataloger vedrørende salg af sportsartikler; konvolutter; tegninger trykt på papir og pap; postkort med eller uden billeder; brevkort; notesblokke (note pads); lykønskningskort; kogebøger; malebøger og temabøger for børn og voksne; oppustede klistermærker; klæbemiddel til klistermærker; fotoalbummer; memobøger (memorandum books); kuglepenne; blyanter; dokumentomslag og -mapper; notesbøger og mapper; papirskærer; holdere til huskeblokke; vimpler af papir fastgjort på pinde; lommekalendere; skriveplader; bogomslag; bogmærker; opslagstavler; husketavler, der kan viskes rene; blyantsholdere; holdere til papirclips; brevpressere; papirservietter; plakater; programmer; brevpapir og papirhandlervarer; tegnepapir; gavepapir; lysende papir; grafisk papir; klistermærker; papirbannere; overføringsbilleder og overføringsstrimler til bilruder; overføringsbilleder til samlere og overføringsbilleder til samlere på fremvisningsark; selvklæbende strimler og etiketter til kofangere; memoblokke (memo pads); ikke-elektriske viskelædere; elektriske viskelædere; holdere til papirhandlervarer; landkort; skrivebordssæt; bøger med litografiske klistermærker i farver; bøger til postkort; holografiske lykønsknings- og visitkort; penalhuse; blyantspidsere; sæt med gavepapir; pyntegaveæsker; tegneseriehæfter; bogmærker; plakatbøger; papirskilte, receptionsskilte og skilte; stempelpuder; gummistempler til påtrykning af illustrerede billeder; regnskabshæfter; autografbøger; tapeautomater til kontor- eller husholdningsbrug; opbevaringskasser af bølgepap, møblement og opbevaringskasser af bølgepap; reflekterende papirmateriale« i klasse16.
– »Tøj og beklædningsgenstande, nemlig opvarmningsdragter, sweatshirts, sportsbukser; T-shirts; poloskjorter; golfskjorter; sportsskjorter; overdel uden ærmer; bodystocking; bukser til babyer; sokker til babyer; bælter; slips; seler; bandanaer; strandsandaler; nattøj til babyer og småbørn; badekåber; natskjorter; pyjamasser og indendørstøj; badedragter; strandtøj; bleer; shorts til babyer; joggingdragter; sparkedragter; shorts til drenge; strømper; legedragter; overtrækstøj; svedbånd til håndleddet; kombinationsundertøj; henley-dragter; shorts; nederdele; bluser; underbukser; bukser; skjorter; jakker; dommer- og kampdommerdragter; atletikdragter; reproduktioner af holduniformer; sweatere; parkacoats; rullekravebluser; vanter og handsker; undertøj; trikoter; butterfly; hovedbeklædning og halstørklæder; ørevarmere; pandebånd; strømpevarer; regntøj, nemlig regnslag og -jakker; fodtøj, nemlig sko, støvler og hjemmesko; bikinier; træningsdragter; hatte; kasketter; skærme; forklæder; over-alls af vævede stoffer og skidragter; kanvasfodtøj; underbukser; vindjakker; fastelavnskostumer; blazere; benvarmere; jeans; strømpebukser; trænings- og sportstøj, nemlig shorts, jakker, bukser og skjorter« i klasse 25.
– »Gummibolde; bevægelige figurer og tilbehør; spil, som kræver aktive færdigheder; kludedukker; plyslegetøj; balloner; golfbolde; tennisbolde; badelegetøj; juletræspynt; brætspil; byggeklodser; udstyr til kortspil solgt som sæt; dukker og dukketøj; legetøjsmake-up; legetøj til babyer; elektrisk actionlegetøj; færdighedsspil; golfhandsker; markere til golfbolde; puslespil; drager; uroer; legetøjspilledåser; festartikler i form af små legetøjsartikler; oppusteligt legetøj til svømmebassiner; legetøj med flere funktioner; legetøj, der trækkes op; spil, hvor der skydes til måls; kastelegetøj med form som en skive; buer og pile; legetøjskøretøjer; legetøjsbiler; legetøjslastbiler; legetøjssæt med spand og skovl; rulleskøjter; byggesæt til modelbygning; legetøjsraketter; legetøjsskydevåben; hylstre til legetøjsrevolvere; musiklegetøj; legetøjsbadmintonsæt; sæbeboblesæt; legetøjsfigurer; legetøjsbank; marionetdukker; yoyoer; skateboards; [legetøjs-]scootere; masker; bærbare elektroniske spil; spillekort; kugler af plastik fyldt med vand og [kunstig] sne« i klasse 28.
– »Levende optræden; præsentation af levende optræden; teaterproduktion; tjenesteydelser i tilknytning til forlystelsesparker og temaparker; underholdningsvirksomhed; tjenesteydelser i forbindelse med aktivitetsparker; uddannelses- og underholdningsvirksomhed udbudt i eller i forbindelse med temaparker; produktion, præsentation, distribution og udlejning af tv- og radioprogrammer; produktion, præsentation, distribution og udlejning af spillefilm; produktion, præsentation, distribution og udlejning af lyd- og videooptagelser; information om fritidsbeskæftigelser; produktion af underholdningsshows og interaktive programmer til distribution via tv-, kabel-, satellit-, lyd- og videomedier, datakassetter, laserdiske, computerdiske og elektroniske fremgangsmåder; produktion og formidling af underholdning, nyheder og information via kommunikations- og computernetværk« i klasse 41.
4 Ved afgørelse af 31. maj 2005 afslog undersøgeren i henhold til artikel 38 i forordning nr. 40/94 varemærkeansøgningen for alle varer og tjenesteydelser i klasse 9, 16, 25, 28 og 41 med den begrundelse, at det ansøgte varemærke er beskrivende og mangler fornødent særpræg, hvorfor det i medfør af artikel 7, stk. 1, litra b) og c), samt artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 40/94 ikke kunne registreres.
5 Den 29. juli 2005 påklagede sagsøgeren i henhold til artikel 57-62 i forordning nr. 40/94 undersøgerens afgørelse.
6 Ved afgørelse af 30. januar 2006 (herefter »den anfægtede afgørelse«) annullerede Første Appelkammer undersøgerens afgørelse, afslog sagsøgerens klage, for så vidt som denne bestred undersøgerens vurdering, hvorefter varemærket ULTIMATE FIGHTING CHAMPIONSHIP mangler fornødent særpræg eller er beskrivende for alle de i registreringsansøgningen omhandlede varer og tjenesteydelser i klasse 9, 16, 25, 28 og 41, og hjemviste sagen til undersøgeren med henblik på en vurdering af, hvorvidt betingelserne i artikel 7, stk. 3 i forordning nr. 40/94 er opfyldt.
7 Indledningsvis vurderede appelkammeret, at den tilsigtede kundekreds er sammensat af almindeligt oplyste engelsktalende forbrugere, som er tilskuere til levende optræden og køber forbrugsgoder såsom tøj, papirhandlervarer og legetøj (jf. punkt 13 i den anfægtede afgørelse).
8 Appelkammeret konstaterede dernæst, at det ansøgte varemærke er sammensat af engelske ord, hvis betydning er klar og utvetydig: Ordet »ultimate« betyder »afgørende, endelig«, ordet »fighting« betyder »kamp«, og ordet »championship« henviser til en konkurrence med henblik på at udnævne en mester. For enhver engelsktalende person betyder udtrykket »ultimate fighting championship« derfor »mesterskab i ekstrem kampsport«, idet ordene »ultimate fighting« skal opfattes som en betegnelse for en kamptype, der slutter, når en af deltagerne ikke længere er i stand til at kæmpe (jf. punkt 14 og 15 i den anfægtede afgørelse).
9 Appelkammeret vurderede desuden, at de af varemærkeansøgningen omfattede tjenesteydelser i klasse 41 er knyttet direkte til afholdelsen af sportsbegivenheder. Varemærket ULTIMATE FIGHTING CHAMPIONSHIP er beskrivende for disse tjenesteydelser, eftersom det angiver indholdet af disse begivenheder. Det ansøgte varemærke kan ikke anses for beskrivende for varerne i de andre klasser, men det mangler ikke desto mindre fornødent særpræg. Varemærket ULTIMATE FIGHTING CHAMPIONSHIP skal nemlig ikke opfattes som en angivelse af de af ansøgningen omfattede varers handelsmæssige oprindelse, men som en generel betegnelse for en sportsbegivenhed. Med hensyn til sportsmesterskaber er forbrugerne desuden vant til, at angivelser som f.eks. »Europamesterskabet i fodbold« eller »Masters turneringen i golf« identificerer den pågældende begivenhed, og at de artikler, f.eks. beklædningsartikler, der er påført navnet på denne begivenhed, også bærer producentens navn (jf. punkt 16-25 i den anfægtede afgørelse).
10 Endelig anførte appelkammeret i punkt 20 i den anfægtede afgørelse, at det ikke kan udelukkes, at den tilsigtede kundekreds, efter at have været igennem en tilvænningsfase, bliver så fortrolig med navnet på en sportsbegivenhed, at den forbinder denne med en bestemt virksomhed, hvorefter appelkammeret hjemviste sagen til undersøgeren for så vidt angår spørgsmålet, om varemærket ULTIMATE FIGHTING CHAMPIONSHIP har opnået fornødent særpræg ved brug (jf. punkt 26-28 i den anfægtede afgørelse).
Parternes påstande
11 Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:
– Den anfægtede afgørelse annulleres, for så vidt som klagen herved afslås på grundlag af artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning nr. 40/94.
– Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.
12 Harmoniseringskontoret har nedlagt følgende påstande:
– Frifindelse.
– Sagsøgeren tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Retlige bemærkninger
Om sagens genstand
13 Under retsmødet erkendte Harmoniseringskontoret som svar på Rettens spørgsmål, at undersøgeren endnu ikke havde taget stilling til, om det ansøgte varemærke ULTIMATE FIGHTING CHAMPIONSHIP har opnået fornødent særpræg ved brug i den forstand, hvori udtrykket anvendes i artikel 7, stk. 3, i forordning nr. 40/94, idet Rettens afgørelse afventedes som afslutning på den foreliggende sag. Følgelig har sagsøgeren fortsat interesse i at påstå annullation af den anfægtede afgørelse, eftersom sagsøgerens påstande ikke er blevet uden genstand.
14 Forespurgt herom bekræftede parterne desuden under retsmødet, at spørgsmålet, om det ansøgte varemærke ULTIMATE FIGHTING CHAMPIONSHIP har opnået fornødent særpræg ved brug i den forstand, hvori udtrykket anvendes i artikel 7, stk. 3, i forordning nr. 40/94, ikke er relevant for den foreliggende sag.
Om lovligheden af den anfægtede afgørelse
Parternes argumenter
15 Sagsøgeren har nærmere bestemt anført, at appelkammeret ved at træffe den anfægtede afgørelse har tilsidesat artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning nr. 40/94. Selskabet har i denne henseende gjort gældende, at appelkammeret fejlvurderede betydningen af tegnet ULTIMATE FIGHTING CHAMPIONSHIP og fejlvurderede forholdet mellem tegnet ULTIMATE FIGHTING CHAMPIONSHIP og de af varemærkeansøgningen omfattede varer og tjenesteydelser. Endvidere har selskabet hævdet, at visse navne på sportskonkurrencer kan være genstand for brug som varemærke og ikke mangler fornødent særpræg.
16 Harmoniseringskontoret har bestridt samtlige sagsøgerens anbringender.
Rettens bemærkninger
17 Selv om sagsøgeren i den foreliggende sag ikke har påberåbt sig manglende begrundelse, udgør overholdelse af den begrundelsespligt, som gælder alle de retsakter, hvis legalitetsprøvelse varetages af Fællesskabets retsinstanser, et spørgsmål vedrørende grundlæggende retsprincipper, som i påkommende tilfælde skal tages under påkendelse ex officio (jf. i denne retning Domstolens dom af 20.3.1959, sag 18/57, Nold mod Den Høje Myndighed, Sml. 1954-1964, s. 131, org.ref.: Rec. s. 89, på s. 115, og af 20.2.1997, sag C-166/95 P, Kommissionen mod Daffix, Sml. I, s. 983, præmis 24, samt Rettens dom af 23.10.2002, sag T-388/00, Institut für Lernsysteme mod KHIM – Educational Services (ELS), Sml. II, s. 4301, præmis 59). Retten finder det nødvendigt ex officio at påkende spørgsmålet, om den anfægtede afgørelse er tilstrækkeligt begrundet. Parterne er under retsmødet blevet forespurgt om, hvorvidt den anfægtede afgørelse er tilstrækkeligt begrundet.
18 I henhold til artikel 73 i forordning nr. 40/94 skal Harmoniseringskontorets afgørelser begrundes, og de må kun støttes på grunde, som parterne har haft lejlighed til at udtale sig om. Desuden er det i regel 50, stk. 2, litra h), i Kommissionens forordning (EF) nr. 2868/95 af 13. december 1995 om gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 40/94 (EFT L 303, s. 1) bestemt, at appelkammerets afgørelse skal indeholde begrundelserne for afgørelsen. Den ved disse bestemmelser fastsatte begrundelsespligt svarer til forpligtelsen i henhold til artikel 253 EF (jf. Rettens dom af 28.4.2004, forenede sager T-124/02 og T-156/02, Sunrider mod KHIM – Vitakraft-Werke Wührmann og Friesland Brands (VITATASTE og METABALANCE 44), Sml. II, s. 1149, præmis 72, og af 7.9.2006, sag T-168/04, L & D mod KHIM – Sämann (Aire Limpio), Sml. II, s. 2699, præmis 13 og den deri nævnte retspraksis).
19 Det fremgår af fast retspraksis, at begrundelsen i henhold til artikel 253 EF klart og utvetydigt skal angive, hvilke overvejelser udstederen af akten har gjort sig. Den pligt, der påhviler appelkammeret til at begrunde sine afgørelser, har således det dobbelte formål dels, at de berørte personer kan få kendskab til grundlaget for den trufne foranstaltning, for at de kan forsvare deres rettigheder, dels at Fællesskabets retsinstanser kan efterprøve disse afgørelsers lovlighed (jf. dommen i sagen VITATASTE og METABALANCE 44, præmis 73, og Aire Limpio-dommen, præmis 114 og den deri nævnte retspraksis).
20 Spørgsmålet om, hvorvidt begrundelsen for en afgørelse opfylder disse krav, skal ikke blot vurderes i forhold til dens ordlyd, men ligeledes i forhold til den sammenhæng, hvori den indgår, samt alle de retsregler, som gælder på det pågældende område (jf. dommen i sagen VITATASTE og METABALANCE 44, præmis 73 og den deri nævnte retspraksis).
21 I denne henseende er det afgørende kriterium i henhold til artikel 4 i forordning nr. 40/94 for, at et tegn, der kan gengives grafisk, kan udgøre et EF-varemærke, at det er egnet til at adskille en virksomheds varer fra en anden virksomheds. Heraf følger navnlig, at de absolutte registreringshindringer i artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning nr. 40/94, dvs. henholdsvis manglende fornødent særpræg og beskrivende karakter, kun kan bedømmes i relation til de varer eller tjenesteydelser, som tegnet søges registreret for (jf. Rettens domme af 31.1.2001, sag T-135/99, Taurus-Film mod KHIM (Cine Action), Sml. II, s. 379, præmis 25, og sag T-136/99, Taurus-Film mod KHIM (Cine Comedy), Sml. II, s. 397, præmis 25 og den deri nævnte retspraksis).
22 Følgelig skal der foretages en konkret vurdering af, om der eventuelt foreligger absolutte registreringshindringer som fastsat i artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning nr. 40/94, under hensyntagen til alle relevante kendsgerninger og omstændigheder, henset til dels de varer eller tjenesteydelser, med hensyn til hvilke der er ansøgt om registrering, og dels opfattelsen hos de relevante omsætningskredse, der består af forbrugere af de nævnte varer eller tjenesteydelser (jf. Rettens dom af 8.6.2005, sag T-315/03, Wilfer mod KHIM (ROCKBASS), Sml. II, s. 1981, præmis 51 og den deri nævnte retspraksis, og af 13.6.2007, sag T-441/05, IVG Immobilien mod KHIM, Sml. II, s. 1937, præmis 41; jf. også analogt Domstolens dom af 12.2.2004, sag C-218/01, Henkel, Sml. I, s. 1725, præmis 50 og 51).
23 Desuden skal alle de registreringshindringer, der er opregnet i artikel 7, stk. 1, i forordning nr. 40/94, fortolkes i lyset af den almene interesse, der ligger til grund for hver enkelt af dem, idet hver enkelt af disse hindringer er uafhængig af de andre og kræver en separat efterprøvelse (jf. Domstolens dom af 29.4.2004, forenede sager C-456/01 P og C-457/01 P, Henkel mod KHIM, Sml. I, s. 5089, præmis 45 og den deri nævnte praksis). Den almene interesse, der tages i betragtning ved efterprøvelsen af de enkelte registreringshindringer, kan eller skal afspejle forskellige overvejelser, alt efter hvilken registreringshindring der er tale om (jf. Domstolens dom af 8.5.2008, sag C-304/06 P, Eurohypo mod KHIM, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 54 og 55 og den deri nævnte retspraksis, og Rettens dom af 10.10.2006, sag T-302/03, PTV mod KHIM (map&guide), Sml. II s. 4039, præmis 33).
24 I denne forbindelse bemærkes, at den almene interesse, der ligger til grund for artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94, vedrører hensynet til dels ikke utilbørligt at begrænse rådigheden over tegnet, som søges registreret, for andre erhvervsdrivende, der udbyder varer eller tjenesteydelser af lignende art som dem, med hensyn til hvilke der er ansøgt om registrering, og dels at garantere oprindelsen af de varer eller tjenesteydelser, der er omfattet af det ansøgte varemærke, over for forbrugeren eller den endelige bruger, som dermed sættes i stand til uden risiko for forveksling at adskille disse varer eller tjenesteydelser fra varer eller tjenesteydelser med en anden oprindelse. En sådan garanti er faktisk varemærkets grundlæggende funktion (jf. i denne retning Domstolens dom af 16.9.2004, sag C-329/02 P, SAT.1 mod KHIM, Sml. I, s. 8317, præmis 23, 26 og 27 og den deri nævnte retspraksis, samt dommen i sagen Eurohypo mod KHIM, præmis 59 og 62).
25 Med hensyn til artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning nr. 40/94 forfølger denne bestemmelse det mål af almen interesse, at de tegn og angivelser, der beskriver egenskaber ved de varer eller tjenesteydelser, for hvilke der ansøges om registrering, frit skal kunne bruges af alle. Denne bestemmelse er derfor til hinder for, at sådanne tegn og angivelser forbeholdes en enkelt virksomhed på grund af deres registrering som varemærke (jf. ROCKBASS-dommen, præmis 50 og den deri nævnte retspraksis).
26 Det følger af ovenstående betragtninger, at der er en åbenbar overlapning mellem de respektive anvendelsesområder for de registreringshindringer, der er opregnet i artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning nr. 40/94. Navnlig fremgår det af retspraksis, at et ordmærke, som er beskrivende for egenskaberne ved varer eller tjenesteydelser i den forstand, hvori udtrykket anvendes i artikel 7, stk. 1, litra c), i nævnte forordning, af denne grund på forhånd kan anses for også at mangle det fornødne særpræg i forhold til de samme varer eller tjenesteydelser i henhold til forordningens artikel 7, stk. 1, litra b). Der skal dog føres selvstændigt bevis herfor (jf. i denne retning dommen i sagen Eurohypo mod KHIM, præmis 69 og 70).
27 Når der ansøges om registrering af et varemærke i relation til diverse varer eller tjenesteydelser, skal appelkammeret følgelig konkret fastslå, at det pågældende varemærke ikke er omfattet af en af de registreringshindringer, der er opregnet i artikel 7, stk. 1, i forordning nr. 40/94, i forhold til alle disse varer eller tjenesteydelser og kan nå til forskellige resultater alt afhængig af de undersøgte varer eller tjenesteydelser (jf. analogt Domstolens dom af 12.2.2004, sag C-363/99, Koninklijke KPN Nederland, Sml. I, s. 1619, præmis 33 og 73). Følgelig skal appelkammeret, når det afslår at registrere et varemærke, i sin afgørelse angive det resultat, som det er nået til, for hver enkelt af de varer og tjenesteydelser, der er omfattet af registreringsansøgningen, uanset hvordan denne ansøgning er formuleret. Såfremt den samme registreringshindring gør sig gældende for en kategori eller en gruppe af varer eller tjenesteydelser, kan den kompetente myndighed dog begrænse sig til at anføre en generel begrundelse for alle de omhandlede varer eller tjenesteydelser (jf. analogt Domstolens dom af 15.2.2007, sag C-239/05, BVBA Management, Training en Consultancy, Sml. I, s. 1455, præmis 38).
28 I denne forbindelse bemærkes, at appelkammerets mulighed for at anføre en generel begrundelse for en række varer eller tjenesteydelser kun gælder varer eller tjenesteydelser, der har en indbydes forbindelse, der er tilstrækkeligt direkte og konkret til, at de udgør en rimeligt homogen kategori, således at alle de faktiske og retlige betragtninger, der udgør begrundelsen for den pågældende afgørelse, dels i tilstrækkelig grad forklarer appelkammerets ræsonnement i forhold til alle varer og tjenesteydelser i kategorien, og dels kan finde anvendelse på en hvilken som helst af de pågældende varer eller tjenesteydelser. I denne henseende er det imidlertid ikke tilstrækkeligt i sig selv, at de pågældende varer eller tjenesteydelser henhører under den samme klasse i Nicearrangementet, idet disse klasser i mange tilfælde rummer meget forskelligartede varer eller tjenesteydelser, som ikke nødvendigvis har en tilstrækkeligt direkte og konkret indbyrdes forbindelse (jf. i denne retning Rettens dom af 21.5.2008, sag T-329/06, Enercon mod KHIM (E), ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 34 og 35, og af 15.10.2008, sag T-297/07, TridonicAtco mod KHIM (Intelligent Voltage Guard), ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 22-24; jf. også i denne retning analogt Rettens dom af 14.12.2006, sag T-392/04, Gagliardi mod KHIM – Norma Lebensmittelfilialbetrieb (MANŪ MANU MANU), ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 91 og 92).
29 I den foreliggende sag omfatter det ansøgte varemærke mere end 215 varer i fire forskellige klasser i Nicearrangementet og mindst 13 forskellige slags tjenesteydelser, herunder bl.a. optagne lydkassetter, kogebøger, sokker til babyer, buer og pile, såvel som formidling af information om sport via computernetværk (jf. præmis 3 ovenfor). Således er de af det ansøgte varemærke omfattede varer og tjenesteydelser så forskellige, både med hensyn til deres art, egenskaber, anvendelsesformål og markedsføring, at de ikke kan anses for at udgøre en homogen kategori, som ville gøre det muligt for appelkammeret at anføre en generel begrundelse for dem.
30 Appelkammeret har imidlertid begrænset sig til at sondre mellem på den ene side de tjenesteydelser i klasse 41, for hvilke det har anført, at det ansøgte varemærke er beskrivende (jf. punkt 17 i den anfægtede afgørelse), og på den anden side alle de af varemærkeansøgningen omfattede varer, for hvilke det har anført, at det ansøgte varemærke ikke er beskrivende, men at det under alle omstændigheder mangler fornødent særpræg, eftersom det ikke vil blive opfattet som en angivelse af oprindelsen, men som en generel betegnelse for en sportsbegivenhed (jf. punkt 18 i den anfægtede afgørelse).
31 På grund af dens generelle karakter er en sådan begrundelse tydeligvis ikke tilstrækkelig til, at Retten kan foretage en prøvelse af, om den anfægtede afgørelse er velbegrundet.
32 Vedrørende tjenesteydelserne i klasse 41 i Nicearrangementet har appelkammeret nemlig anført, at eftersom ordene »ultimate fighting championship« angiver indholdet af disse tjenesteydelser, er det ansøgte varemærke beskrivende herfor. Det fremgår imidlertid af listen gengivet ovenfor i præmis 3, at de af det ansøgte varemærke omfattede tjenesteydelser – som bl.a. omfatter levende optræden, underholdningsvirksomhed, uddannelsesvirksomhed udbudt i temaparker, udlejning af spillefilm, information om fritidsbeskæftigelser og interaktive programmer til distribution via computerdiske – ikke har en indbyrdes forbindelse, der er tilstrækkeligt direkte og konkret til, at de udgør en rimeligt homogen kategori, således at appelkammeret kunne anføre en generel begrundelse for disse ydelser. Dels er det nemlig ikke i sig selv nok, at de pågældende varer eller tjenesteydelser henhører under den samme klasse i Nicearrangementet (jf. præmis 28 ovenfor). Dels er disse tjenesteydelser så uensartede, at appelkammerets begrundelse er alt for generel og abstrakt, henset til tjenesteydelsernes art og egenskaber.
33 For så vidt angår alle de varer i klasse 9, 16, 25 og 28 i Nicearrangementet, for hvilke appelkammeret har anført, at tegnet ULTIMATE FIGHTING CHAMPIONSHIP mangler fornødent særpræg, eftersom det ikke kan opfattes som en angivelse af oprindelsen, men udelukkende kan anses for at referere til en sportsbegivenhed, må det konstateres, at deres uensartethed er endnu mere udtalt, end det er tilfældet for tjenesteydelserne i klasse 41, og de udviser herefter ikke en indbyrdes forbindelse, der er tilstrækkeligt direkte og konkret til, at de udgør en rimeligt homogen kategori, således at appelkammeret kunne anføre en generel begrundelse for dem, og begrundelsen i den anfægtede afgørelse vedrørende disse varer er følgelig alt for generel og abstrakt, henset til deres art og egenskaber.
34 Den opdeling i to grupper, som appelkammeret har foretaget, efterlader derfor et indtryk af en meget udtalt uensartethed mellem de således opdelte varer og tjenesteydelser, hvorfor de allerede på grund af denne opdeling ikke kan udgøre en homogen kategori, som kan berettige, at appelkammeret har benyttet sig af en generel begrundelse for hver af disse grupper.
35 Under disse omstændigheder forklarer den begrundelse, som appelkammeret har benyttet sig af for hver af de to grupper, som det har fastlagt, ikke i tilstrækkelig grad appelkammerets ræsonnement i forhold til alle de varer og tjenesteydelser, for hvilke varemærket ULTIMATE FIGHTING CHAMPIONSHIP er søgt registreret.
36 I konsekvens heraf må den anfægtede afgørelse anses for at være utilstrækkeligt begrundet og skal følgelig annulleres.
Sagens omkostninger
37 Ifølge Rettens procesreglements artikel 87, stk. 2, pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom. Harmoniseringskontoret har tabt sagen og bør derfor dømmes til at betale sagens omkostninger i overensstemmelse med sagsøgerens påstand herom.
På grundlag af disse præmisser
udtaler og bestemmer
RETTEN (Tredje Afdeling):
1) Afgørelsen truffet den 30. januar 2006 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 931/2005-1) annulleres, for så vidt som den af Zuffa, LLC, indgivne klage herved afslås på grundlag af artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker.
2) Harmoniseringskontoret betaler sagens omkostninger.
Azizi | Cremona | Frimodt Nielsen |
Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 2. april 2009.
Underskrifter