Language of document :

Rettens dom af 14. marts 2013 - Fresh Del Monte Produce mod Kommissionen

(Sag T-587/08) 

(Konkurrence - karteller - markedet for bananer - beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 81 EF - informationsudvekslingssystem - begrebet samordnet adfærd med konkurrencebegrænsende formål - årsagsforbindelse mellem samordningen og virksomhedernes adfærd på markedet - den samlede overtrædelse - overtrædelsen tilregnet - ret til forsvar - bøder - overtrædelsens grovhed - samarbejde - formildende omstændigheder)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Fresh Del Monte Produce, Inc. (George Town, Cayman Islands, Det Forenede Kongerige) (først ved advokat B. Meyring og solicitor E. Verghese, derefter ved B. Meyring)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved M. Kellerbauer, A. Biolan og X. Lewis, derefter ved M. Kellerbauer, A. Biolan og P. Van Nuffel, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgeren: Internationale Fruchtimport Gesellschaft Weichert GmbH & Co. KG (Hamburg, Tyskland) (ved advokat A. Rinne, solicitors C. Humpe og S. Kon, og C. Vajda, QC)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2008) 5955 af 15. oktober 2008 vedrørende en procedure efter artikel 81 [EF] (sag COMP/39 188 - bananer) samt, subsidiært, påstand om nedsættelse af bøden

Konklusion

1)    Bøden, som er blevet pålagt i henhold til Kommissionens beslutning K(2008) 5955 af 15. oktober 2008 vedrørende en procedure efter artikel 81 [EF] (sag COMP/39 188 - bananer), er fastsat til 8 820 000 EUR.

2)    I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen.

3)    Fresh Del Monte Produce, Inc. bærer sine egne omkostninger samt betaler tre fjerdedele af Europa-Kommissionens omkostninger. Kommissionen bærer en fjerdedel af sine egne omkostninger.

4)    Internationale Fruchtimport Gesellschaft Weichert GmbH & Co. KG bærer sine egne omkostninger.

____________

1 - EUT C 44 af 21.2.2009.