Sag anlagt den 31. december 2008 - Fresh Del Monte Produce mod Kommissionen

(Sag T-587/08)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Fresh Del Monte Produce Inc. (George Town, Cayman Islands) (ved lawyer B. Meyring og solicitor E. Verghese)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Artikel 1, 2, 3 og 4 i Kommissionens beslutning K(2008) 5955 endelig udg. af 15. oktober 2008 i sag COMP/39.188 - bananer annulleres, for så vidt som de vedrører sagsøgeren.

Subsidiært, den bøde, som sagsøgeren blev pålagt i henhold til beslutningens artikel 2, litra c, nedsættes væsentligt.

Mere subsidiært, beslutningens artikel 1 og 3 annulleres, for så vidt som de vedrører sagsøgeren.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Med dette søgsmål har sagsøgeren i henhold til artikel 230 EF nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2008) 5955 endelig udg. af 15. oktober 2008 i sag (COMP/39.188 - bananer) vedrørende en procedure efter artikel 81, stk. 1, EF, hvorved sagsøgeren blev holdt solidarisk ansvarlig for Internationale Fruchtimport Gesellschaft Weichert & Co's adfærd. Kommissionen fandt, at Weichert havde tilsidesat artikel 81 EF ved at deltage i en samordnet praksis med koordinering af pristilbud for bananer, der blev importeret til otte medlemsstater i den nordlige del af Fællesskabet. Sagsøgeren har subsidiært nedlagt påstand om ændring af beslutningens artikel 2, litra c), for så vidt som sagsøgeren deri pålægges en bøde.

Sagsøgeren har gjort otte anbringender gældende til støtte for sine påstande, der fremføres i fire dele.

Sagsøgeren har i den førte del fremført anbringenderne til støtte for påstanden om, at beslutningen annulleres for så vidt som den holder sagsøgeren solidarisk ansvarlig for Weicherts adfærd.

Sagsøgeren har for det første gjort gældende, at Kommissionen anvendte artikel 81, stk. 1, EF og artikel 23, stk. 2, litra a), i forordning nr. 1/2003 ¹ urigtigt ved at holde sagsøgeren solidarisk ansvarlig for Weicherts adfærd dels på baggrund af en distributionsaftale, dels på baggrund af den omstændighed, at sagsøgeren er indirekte medejer af Weichert som kommanditist, da ingen af disse omstændigheder (hver for sig eller samlet) gav sagsøgeren en bestemmende indflydelse over Weichert.

Sagsøgeren har for det andet gjort gældende, at Kommissionen tilsidesatte artikel 253 EF ved ikke at begrunde ansvaret for sagsøgeren, som er et selskab, der ikke er direkte forbundet med Weichert.

Sagsøgeren har for det tredje anfægtet, at Kommissionen har tilsidesat sagsøgerens ret til forsvar ved at afvise at fremlægge relevant bevismateriale.

Sagsøgeren har gjort det subsidiære og mest subsidiære anbringende gældende til støtte for påstanden om annullation af den anfægtede beslutning, for så vidt som den både omfatter sagsøgeren og Weichert. I denne del har sagsøgeren gjort det fjerde og femte anbringende gældende.

Den fjerde anbringende omhandler den urigtige anvendelse af artikel 81 EF som følge af den omstændighed, at Kommissionen fastslog, at Weichert havde indgået i en samordnet praksis med henblik på at begrænse konkurrencen.

Det femte anbringende vedrører en tilsidesættelse af sagsøgerens ret til forsvar, idet sagsøgeren ikke blev hørt som følge af en grundlæggende ændring i Kommissionens opfattelse af sagen fra tidspunktet for klagepunktsmeddelelsen til beslutningen blev vedtaget.

I den tredje del af søgsmålet (som også omhandler den subsidiære påstand) har sagsøgeren for en sikkerheds skyld fremsat anbringender til støtte for påstanden om nedsættelse af bøden, som er pålagt sagsøgeren og Weichert solidarisk. Denne del omfatter det sjette og syvende anbringende.

Sagsøgeren har med det sjette anbringende gjort gældende, at Kommissionen foretog et åbenbart urigtigt skøn ved fastlæggelsen af bødens niveau ved ikke at foretage en korrekt bedømmelse af grovheden.

Det syvende anbringende vedrører en tilsidesættelse af artikel 23 i forordning nr. 1/2003 og en tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning som følge af den omstændighed, at Kommissionen ikke tog hensyn til, at Weichert samarbejdede ved undersøgelsen.

I den fjerde del af søgsmålet har nedlægges påstand om annullation af beslutningens artikel 1 og 3 for så vidt angår sagsøgeren på grundlag af de otte anbringender om, at disse artikler medfører en urigtig anvendelse af artikel 81 EF, en tilsidesættelse af artikel 7 i forordning nr. 1/2003 og en tilsidesættelse af artikel 253 EF.

____________

¹ - Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT 2003 L 1, s. 1).