Language of document :

Rettens dom af 27. april 2010 - UniCredito Italiano mod KHIM - Union Investment Privatfonds (UNIWEB)

(Forenede sager T-303/06 og T-337/06) 1

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-ordmærkerne UNIWEB og UniCredit Wealth Management - de ældre nationale ordmærker UNIFONDS og UNIRAK og det ældre nationale figurmærke UNIZINS - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009])

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: UniCredito Italiano SpA (Genova, Italien) (ved avocats G. Floridia, R. Floridia og F. Polettini)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved P. Bullock, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Union Investment Privatfonds GmbH (Frankfurt am Main, Tyskland) (avocat J. Zindel)

Sagens genstand

Påstand om annullation af to afgørelser truffet af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) henholdsvis den 5. september 2006 (forenede sager R 196/2005-2 og R 211/2005-2) og den 25. september 2006 (forenede sager R 456/2005-2 og R 502/2005-2) vedrørende indsigelsessager mellem Union Investment Privatfonds GmbH og UniCredito Italiano SpA.

Konklusion

1)    Sagerne T-303/06 og T-337/06 forenes med henblik på dommen.

2)    Afgørelse truffet den 5. september 2006 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (forenede sager R 196/2005-2 og R 211/2005-2) annulleres i det omfang, den giver afslag på UniCredito Italiano Spa's klage i sag R 211/2005-2 og giver medhold i indsigelserne mod registreringen af det ansøgte varemærke UNIWEB, hvad angår "bankforretninger; finansiel virksomhed; valutarisk virksomhed; forsikringsvirksomhed; finansiel og forsikringsmæssig informations- og rådgivningsvirksomhed; tjenesteydelser vedrørende kreditkort og debetkort; bankvirksomhed og finansiel virksomhed via internet" i klasse 36.

3)    Afgørelse truffet den 25. september 2006 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (forenede sager R 456/2005-2 og R 502/2005-2) annulleres i det omfang, den giver afslag på UniCredito Italiano Spa's klage i sag R 456/2005-2, og giver medhold i indsigelserne mod registreringen af det ansøgte varemærke UniCredit Wealth Management, hvad angår "bankforretninger; finansiel virksomhed; valutarisk virksomhed; assurandørvirksomhed og finansiel information" i klasse 36.

4)    Harmoniseringskontoret frifindes i forhold til Union Investment Privatfonds GmbH's påstande.

5)    Hver part bærer sine egne omkostninger.

____________

1 - EUT C 326 af 30.12.2006.