Appel iværksat den 15. april 2014 af Det Europæiske Lægemiddelagentur til prøvelse af Personalerettens dom af 5. februar 2014 i sag F-29/13, Drakeford mod EMEA

(Sag T-231/14 P)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMEA) (ved T. Jabłoński og N. Rampal Olmedo, som befuldmægtigede, bistået af advokaterne D. Waelbroeck og A. Duron)Den anden part i appelsagen: David Drakeford (Dublin, Irland)Appellantens påstandePersonalerettens dom i sag F-29/13 ophæves, for så vidt som den annullerer EMEA’s afgørelse om ikke at forlænge indstævntes kontrakt.Der gives medhold i de af appellanten nedlagte påstande i første instans, dvs. sagen forkastes fuldt ud som ugrundet.Indstævnte tilpligtes

on)Den anden part i appelsagen: David Drakeford (Dublin, Irla

for appellen har appellanten fremsat tre an

bringender.Det første anbringende vedrører de retlige fejl, der er begået af Personaleretten, for så vidt angår fortolkningen af artikel 8, stk. 1, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den E

uropæiske Union, idet Personaleretten fandt, at udtrykket »enhver senere fornyelse« skulle fortolkes som omhandlende e

nhver fremgangsmåde, hvorefter en midlertidigt ansat i henhold til artikel 2, litra a), i ansæt

telsesvilkårene for de øvrige ansatte i

Den Europæiske Union, ved udløbet af den pågældendes ansættelse på

bestemt tid alene kan fortsætte sit ansættelsesforhold hos denne arbejdsgiver som ansat for en bestemt tid, endog selv om denne forlængelse knyttes til et forhøjet løntrin eller en udvikling i de funktioner, der udøves.Det andet anbringende vedrører den retlige fejl, som Personaleretten har begået, for så vidt angår dennes erklæring om en undtagelse til fortolkningen af artikel 8, stk. 1, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union.Det tredje anbringende vedrører den retlige fejl, der er begået af Personaleretten, idet den gjorde brug af sin fulde prøvelsesret.