Language of document :

Rettens dom af 1. februar 2012 - mtronix mod KHIM - Growth Finance (mtronix)

(Sag T-353/09) 

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-ordmærket mtronix - det ældre EF-ordmærke Montronix - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: mtronix OHG (Berlin, Tyskland) (ved advokat M. Schnetzer)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved S. Schäffner, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret: Growth Finance AG (Zug, Schweiz)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 23. juni 2009 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1557/2007-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Growth Finance AG og mtronix OHG

Konklusion

1)    Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)    mtronix OHG betaler sagens omkostninger.

____________

1 - EUT C 282 af 21.11.200.