Language of document : ECLI:EU:T:2011:174





Rettens dom (Syvende Afdeling) af 13. april 2011 – Sociedad Agricola Requingua mod KHIM – Consejo Regulador de la Denominación de Origen Toro (TORO DE PIEDRA)

(Sag T-358/09)

»EF-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EF-ordmærket TORO DE PIEDRA – det ældre EF-figurmærke D. ORIGEN TORO – relativ registreringshindring – risiko for forveksling – lighed mellem tegnene – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 – ret til kontradiktion – begrundelsespligt – artikel 75 i forordning nr. 207/2009«

1.                     EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – risiko for forveksling med det ældre varemærke [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b)] (jf. præmis 27, 29, 40 og 42)

2.                     EF-varemærker – bestemmelser om sagsbehandlingen – Harmoniseringskontorets afgørelser – overholdelse af retten til forsvar – princippets rækkevidde (Rådets forordning nr. 207/2009, art. 75) (jf. præmis 51 og 52)

3.                     EF-varemærker – bestemmelser om sagsbehandlingen – begrundelse for afgørelser – artikel 75, første punktum, i forordning nr. 207/2009 – samme rækkevidde som artikel 253 EF (art. 253 EF; Rådets forordning nr. 207/2009, art. 75, første punktum) (jf. præmis 57)

Angående

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 18. juni 2009 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (sag R 1117/2008-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Consejo Regulador de la Denominación de Origen Toro og Sociedad Agricola Requingua Ltda.

Oplysninger vedrørende sagen

Ansøger om EF-varemærket:

Sociedad Agricola Requingua Ltda

Det omhandlede EF-varemærke:

Ordmærket TORO DE PIEDRA for varer i klasse 33 – ansøgning nr. 4000501

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:

Consejo Regulador de la Denominación Origen »Baena« Consejo Regulador de la Denominación de Origen Toro

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:

EF-varemærkeregistreringen af figurmærket D. ORIGEN TORO for varer i klasse 33; den spanske varemærkeregistrering af figurmærket Denominación de Origen TORO for varer i klasse 33

Indsigelsesafdelingens afgørelse:

Indsigelsen taget til følge

Appelkammerets afgørelse:

Afslag på klagen


Konklusion

1)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)

Sociedad Agricola Requingua Ltda betaler sagens omkostninger.