Language of document : ECLI:EU:T:2010:14





Kendelse afsagt af Rettens præsident den 15. januar 2009 –
United Phosphorus mod Kommissionen

(Sag T-95/09 R II)

»Særlige rettergangsformer – direktiv 91/414/EØF – beslutning om afvisning af at optage napropamid i bilag I til direktiv 91/414 – forlængelse af en foranstaltning om udsættelse af gennemførelsen«

Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelse – betingelser – anmodning om forlængelse af en foranstaltning bestående i udsættelse af gennemførelsen af en beslutning om afvisning af at optage et aktivstof i bilag I til direktiv 91/414 (art. 278 TEUF) (jf. præmis 4 og 11-15)

Angående

Påstand om få forlænget foranstaltningen bestående i udsættelse af gennemførelsen af Kommissionens beslutning 2008/902/EF af 7. november 2008 om afvisning af at optage napropamid i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF og om tilbagekaldelse af godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder dette aktivstof (EUT L 326, s. 35).

Konklusion

1)

Foranstaltningen om udsættelse af gennemførelsen, som fastsat i punkt 1 i kendelsen afsagt af Rettens præsident den 28. april 2009, United Phosphorus mod Kommissionen (sag T-95/09 R, ikke trykt i Samling af Afgørelser), forlænges indtil den 30. november 2010, dog ikke ud over den dato, hvor der træffes afgørelse i hovedsagen, eller ud over datoen for den formelle afslutning af den fremskyndede procedure, der er indledt vedrørende napropamid i henhold til artikel 13 i Kommissionens forordning (EF) nr. 33/2008 af 17. januar 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets direktiv 91/414/EØF for så vidt angår en almindelig og en fremskyndet procedure for vurdering af aktivstoffer, der har været omfattet af det i artikel 8, stk. 2, i samme direktiv omhandlede arbejdsprogram, men som ikke er optaget i direktivets bilag I (EUT L 15, s. 5).

2)

Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.