Sag anlagt den 26. oktober 2020 – Republikken Polen mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union
(Sag C-555/20)
Processprog: polsk
Parter
Sagsøger: Republikken Polen (ved B. Majczyna, som befuldmægtiget)
Sagsøgte: Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union
Sagsøgerens påstande
Artikel 1, stk. 3, 4, 6 og 7, samt artikel 9, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) nr. 2020/1057 af 15. juli 2020 om fastsættelse af særlige regler med hensyn til direktiv 96/71/EF og direktiv 2014/67/EU om udstationering af førere i vejtransportsektoren og om ændring af direktiv 2006/22/EF, for så vidt angår håndhævelseskravene, og af forordning (EU) nr. 1024/2012 1 annulleres.
Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Subsidiært, såfremt Domstolen finder, at de anfægtede bestemmelser i direktiv 2020/1057 ikke kan udskilles fra resten af direktivet uden at dette vil påvirke direktivets indhold, har Republikken Polen nedlagt påstand om, at direktivet annulleres i sin helhed.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Republikken Polen har nedlagt påstand om annullation af artikel 1, stk. 3, 4, 6 og 7, samt artikel 9, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) nr. 2020/1057 af 15. juli 2020 om fastsættelse af særlige regler med hensyn til direktiv 96/71/EF og direktiv 2014/67/EU om udstationering af førere i vejtransportsektoren og om ændring af direktiv 2006/22/EF, for så vidt angår håndhævelseskravene, og af forordning (EU) nr. 1024/2012 (EUT 2020, L 249 af 31.7.2020, s 49) og om at Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Subsidiært, såfremt Domstolen finder, at de anfægtede bestemmelser i direktiv 2020/1057 ikke kan udskilles fra resten af direktivet uden at dette vil påvirke direktivets indhold, har Republikken Polen nedlagt påstand om, at direktiv (EU) 2020/1057 annulleres i sin helhed.
Republikken Polen har fremsat følgende anbringender til støtte for sin påstand om annullation af artikel 1, stk. 3, 4, 6 og 7 i direktiv 2020/1057:
1) tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet (artikel 5, stk. 4, TEU), idet der er vedtaget uegnede kriterier for anvendelsen af bestemmelserne i direktiv 96/71/EF og direktiv 2014/67/EU på transportopgaver
2) tilsidesættelse af artikel 91, stk. 2 TEUF, idet de anfægtede foranstaltninger er vedtaget uden hensyntagen til deres betydning for levestandarden og beskæftigelsen i visse områder samt udnyttelsen af transportinfrastrukturen
3) tilsidesættelse af artikel 94 TEUF, idet de omhandlede foranstaltninger er vedtaget uden hensyntagen til transportvirksomhedernes økonomiske situation
4) tilsidesættelse af artikel 11 TEUF og artikel 37 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder som følge af manglende hensyntagen til miljøbeskyttelseskrav.
For så vidt angår artikel 9, stk. 1, i direktiv (EU) 2020/1057 har Republikken Polen gjort gældende, at bestemmelsen tilsidesætter proportionalitetsprincippet (artikel 5, stk. 4, TEU), retssikkerhedsprincippet og artikel 94 TEUF, idet bestemmelsen angiver en gennemførelsesperiode, som er for kort.
Republikken Polen har navnlig gjort gældende, at de anfægtede bestemmelser tilsidesætter proportionalitetsprincippet. Som følge af vedtagelsen af uegnede kriterier for, hvilke førere bestemmelserne i direktiv 96/71/EF og direktiv 2014/67/EU finder anvendelse på, er operatørerne pålagt en urimelig byrde, som ikke kun vil påvirke situation negativt for de enkelte erhvervsdrivende og markedet for transportydelser, men tillige miljøet. Det er især erhvervsdrivende fra landene uden for Den Europæiske Unions centrum, som vil lide under de negative følger af anvendelsen af de anfægtede bestemmelser. Samtidig er de vedtagne foranstaltninger ikke objektivt begrundede i førernes situation. Ej heller afspejler foranstaltningerne de regulerede tjenesteydelsers specifikke karakter.
____________
1 EUT 2020, L 249, s 49.