Forenede sager T-215/01, T-220/01 og T-221/01
Calberson GE
mod
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
»Forordning (EF) nr. 111/1999 – fødevarehjælp til Rusland – forordning (EF) nr. 1799/1999 – levering af oksekød – forordning (EF) nr. 1815/1999 – levering af skummetmælkspulver – licitation over forsendelse – kontraktforhold – voldgiftsbestemmelse – ansvar i kontraktforhold – ansvar uden for kontraktforhold – formaliteten«
Sammendrag af dom
1. Retspleje – søgsmål ved Retten i henhold til en voldgiftsbestemmelse – betingelse – en gyldig kontrakt – forholdet mellem tilslagsmodtageren for levering af fødevarehjælp og Kommissionen – kontraktmæssigt
(Rådets forordning nr. 2802/98; Kommissionens forordning nr. 111/1999, art. 16)
2. Retspleje – søgsmål ved Retten i henhold til en voldgiftsbestemmelse – påstand om betaling af morarenter – formaliteten
3. Landbrug – fælles landbrugspolitik – fødevarehjælp – gennemførelse – licitation over forsendelse af skummetmælkspulver – forpligtelse for tilslagsmodtageren til at påtage sig læsningen af varen – foreligger ikke – princippet om forsvarlig forvaltning af Fællesskabets økonomiske ressourcer
(Kommissionens forordning nr. 1643/89 og nr. 1815/1999, art. 2)
4. Landbrug – fælles landbrugspolitik – fødevarehjælp – gennemførelse – licitation over forsendelse af oksekød – forpligtelse for tilslagsmodtageren til at påtage sig læsningen af varen
(Kommissionens forordning nr. 1643/89 og nr. 1799/1999, art. 2)
5. Retspleje – stævning – formkrav – kort fremstilling af søgsmålsgrundene – påstand om betaling af erstatning for skade forvoldt af en fællesskabsinstitution
[Rettens procesreglement, art. 44, stk. 1, litra c)]
1. Den omstændighed, at der ikke foreligger en udtrykkelig kontraktmæssig kvalificering af en levering af fødevarehjælp, som Kommissionen har tildelt en bydende inden for rammerne af forordning nr. 111/1999 om almindelige gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 2802/98, udelukker imidlertid ikke, at forholdet mellem Kommissionen og tilslagsmodtageren kan betragtes som et kontraktforhold. Der er nemlig ved tilslagsmodtagerens bud og Kommissionens accept heraf opstået et retsforhold mellem de to parter, der medfører gensidige rettigheder og forpligtelser, og som opfylder betingelserne for, at der kan anses at foreligge en gensidig kontrakt. I denne forbindelse giver bestemmelsen i artikel 16 i forordning nr. 111/1999, hvoraf det fremgår, at De Europæiske Fællesskabers Domstol har kompetence til at afgøre enhver tvist som følge af gennemførelsen af, den manglende gennemførelse af eller fortolkningen af de nærmere bestemmelser vedrørende de leveringer, der gennemføres i henhold til denne forordning, kun mening, hvis der foreligger et kontraktforhold mellem Kommissionen og en tilslagsmodtager som sagsøgeren.
(jf. præmis 85-87)
2. Det er i medlemsstaternes retssystemer almindelig anerkendt, at en forsinket betaling forvolder et tab, som fordringshaveren skal have erstattet. Fællesskabsretten anerkender en sådan erstatningsforpligtelse som et almindeligt retsprincip. I det omfang en påstand vedrører betaling af morarenter som værende en erstatning, der er ansat generelt til et fast beløb, skal påstanden ikke særligt begrundes og kan derfor realitetsbehandles.
(jf. præmis 90 og 91)
3. Artikel 2 i forordning nr. 1815/1999 om levering af skummetmælkspulver til Rusland, hvorefter den levering, som tilslagsmodtageren påtager sig, ud over transporten omfatter overtagelse af varen ved læsserampen ved interventionsorganernes lagre, kan ikke bevirke, at den materielle operation i form af læsning af den omhandlede vare overlades til den pågældende tilslagsmodtager, eftersom nævnte læsning allerede finansieres separat af Fællesskabet i henhold til forordning nr. 1643/89 om fastsættelse af de faste beløb, der anvendes ved finansieringen af materielle operationer ved offentlig oplagring af landbrugsprodukter. Princippet om forsvarlig forvaltning af Fællesskabets økonomiske ressourcer er til hinder for, at denne operation betales endnu en gang ved henførelse af denne til tilslagsmodtageren for leveringen som led i den ved nævnte forordning nr. 1815/1999 afholdte licitation over omkostningerne ved forsendelse af skummetmælkspulver fra interventionslagre til visse bestemmelsessteder i Rusland. Eftersom læsningen af varen ikke kan påhvile tilslagsmodtageren, henhører den således under Kommissionens ansvar som part i en transportkontrakt, hvorefter ydelsen i form af læsning er en forudgående operation, der er nødvendig for dernæst at kunne foretage transport af varen.
(jf. præmis 132-134 og 136)
4. Artikel 2 i forordning nr. 1799/1999 om levering af oksekød til Rusland, hvorefter den levering, som tilslagsmodtageren påtager sig, ud over transportydelsen omfatter overtagelse af varen ved læsserampen ved interventionsorganernes lagre, er ikke til hinder for, at denne overtagelse af varen indbefatter læsning af denne, når læsningen ikke finansieres separat af Fællesskabet i henhold til forordning nr. 1643/89 om fastsættelse af de faste beløb, der anvendes ved finansieringen af materielle operationer ved offentlig oplagring af landbrugsprodukter. Da læsningen er en del af den mellem Kommissionen og tilslagsmodtageren for leveringen indgåede kontrakt, påhviler den følgelig sidstnævnte som led i den i forbindelse med forordning nr. 1799/1999 afholdte licitation over omkostningerne ved forsendelse af visse partier oksekød fra interventionslagre til visse bestemmelsessteder i Rusland.
(jf. præmis 148 og 149)
5. En stævning, hvori der nedlægges påstand om betaling af erstatning for skade forvoldt af en fællesskabsinstitution på grundlag af Fællesskabets ansvar uden for kontraktforhold, skal for at overholde kravene i artikel 44, stk. 1, litra c), i Rettens procesreglement indeholde de elementer, der gør det muligt at identificere den adfærd, som sagsøgeren bebrejder institutionen, grundene til, at han antager, at der består en årsagsforbindelse mellem adfærden og det tab, han hævder at have lidt, samt karakteren og størrelsen af dette tab.
(jf. præmis 176)