Sag anlagt den 24. august 2009 - Fédération Internationale des Logis mod KHIM (firkant med udadbuede sider i farven kastaniebrun)
(Sag T-329/09)
Stævningen er affattet på fransk
Parter
Sagsøger: Fédération Internationale des Logis (Paris, Frankrig) (ved avocat C. Champagner Katz)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
Sagsøgerens påstande
Afgørelse truffet den 11. juni 2009 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 0202/2009-1) annulleres.
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Det omhandlede EF-varemærke: Et mærke udvisende en firkant med udadbuede sider i farven kastaniebrun for varer og tjenesteydelser i klasse 3, 18, 24, 43 og 44 - ansøgning nr. 6468722
Undersøgerens afgørelse: Afslag på ansøgningen om registrering
Appelkammerets afgørelse: Afvisning af klagen
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009, idet afbildningen af en firkant med udadbuede sider i en særegen og karakteristisk kastaniebrun farve har det fornødne særpræg for de tjenesteydelser og varer, ansøgningen om registrering angår, da disse elementer giver mærket en særegen fremtræden for disse varer og tjenesteydelser.
____________