Sag T-152/06

NDSHT Nya Destination Stockholm Hotell & Teaterpaket AB

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Annullationssøgsmål – statsstøtte – forordning (EF) nr. 659/1999 – klage fra en konkurrent – skrivelser fra Kommissionen til en klager – eksisterende støtte – akt, der ikke kan anfægtes ved søgsmål – afvisning«

Sammendrag af dom

1.      Annullationssøgsmål – akter, der kan være genstand for søgsmål – retsakter, der kan anfægtes af ophavsmanden til en klage om statsstøtte

(Art. 230 EF; Rådets forordning nr. 659/1999, art. 4 og 13 samt art. 20, stk. 2)

2.      Statsstøtte – eksisterende støtte – Kommissionens pligt til at undersøge eksisterende støtte – foreligger ikke

(Art. 88 EF; Rådets forordning nr. 659/1999, art. 4, 13, 17-19 og 20)

3.      Statsstøtte – eksisterende støtte – skrivelse fra Kommissionen til en klager med meddelelse om kvalificeringen af den i klagen omhandlede støtte som eksisterende støtte – afvisning af annullationssøgsmål til prøvelse af den pågældende skrivelse – klagerens mulighed for at anlægge sag ved de nationale retter

(Art. 88, stk. 3, andet punktum, EF)

1.      I forbindelse med Kommissionens kontrol af statsstøtte skal Retten ved undersøgelsen af, om en skrivelse til en klager, som svar på dennes klage, udgør en anfægtelig retsakt, henset til indholdet af den anfægtede retsakt, afgøre, om den indeholder en beslutning i den betydning, der er omfattet af artikel 4 i forordning nr. 659/1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 88 EF, eller om den blot er en uformel meddelelse, som der er hjemmel for i forordningens artikel 20, stk. 2, andet punktum. Det følger herefter af den procedure, som finder anvendelse på klager på statsstøtteområdet, som fastsat i forordning nr. 659/1999, særligt i henhold til forordningens artikel 20, stk. 2, at selv om Kommissionen er forpligtet til uopholdeligt at undersøge de oplysninger om en påstået ulovlig støtte, som den får tilsendt af en tredjemand ved en klage, er den til gengæld ikke forpligtet til at vedtage en beslutning som omhandlet i forordningens artikel 4 som svar på enhver klage. Kommissionens pligt til at vedtage en beslutning som svar på en klage vedrører kun det tilfælde, der omtales i artikel 13 i forordning nr. 659/1999. Det bestemmes i artikel 20, stk. 2, andet punktum, i samme forordning, at Kommissionen kan begrænse sig til ved skrivelse at give klageren meddelelse om, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at undersøge sagen. Dette er navnlig tilfældet, når artikel 13 i forordning nr. 659/1999 ikke finder anvendelse, fordi klagen ikke vedrører en ulovlig støtte, men i realiteten tilsigter en eksisterende støtte.

En skrivelse fra Kommissionen, som kvalificerer den støtte, der klages over i den klage, der er indgivet af en virksomhed, som konkurrerer med den støttemodtagende virksomhed, som eksisterende støtte, har ikke retligt bindende virkninger, som kan berøre denne klagers interesser. Skrivelsen skal forstås som en uformel meddelelse i henhold til artikel 20, stk. 2, andet punktum, i forordning nr. 659/1999 og udgør derfor ikke en anfægtelig retsakt som omhandlet i artikel 230 EF.

(jf. præmis 42-44, 68 og 70)

2.      I forbindelse med de beføjelser, Kommissionen råder over for den løbende undersøgelse af eksisterende støtte, kan en klager ikke ved en klage til Kommissionen tvinge denne til at vurdere foreneligheden af en sådan støtte. Hvis Kommissionen efter en første vurdering finder, at klagen ikke omfatter ulovlig, men eksisterende støtte, er den ikke forpligtet til at rette en beslutning som omhandlet i artikel 4 i forordning nr. 659/1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 88 EF til den pågældende medlemsstat og kan ikke tvinges til at iværksætte proceduren i artikel 88, stk. 1, EF.

Når Kommissionen i en skrivelse til en klager konkluderer, at den støtte, der var klaget over i klagen, udgør eksisterende støtte, eftersom artikel 13 i forordning nr. 659/1999 om ulovlig støtte ikke finder anvendelse, kan den ikke vedtage en beslutning som omhandlet i samme forordnings artikel 4. Den kan derfor som svar på klagen kun meddele sagsøgeren, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at undersøge sagen i henhold til artikel 20, stk. 2, andet punktum, i forordning nr. 659/1999. Det vil således være i strid med opbygningen i proceduren for kontrol med statsstøtte at antage, at Kommissionen, når den meddeler en klager, at hans klage vedrører en eksisterende støtte, reelt vedtager en beslutning som omhandlet i artikel 4 i forordning nr. 659/1999. Dette ville indebære, at Kommissionen, når der indgives en klage til den om en eksisterende støtte, var forpligtet til at vurdere dennes forenelighed med fællesmarkedet. Det er imidlertid alene Kommissionen, der i henhold til artikel 88, stk. 1, EF skal tage initiativ til at iværksætte proceduren til en løbende undersøgelse af eksisterende støtte.

(jf. præmis 60, 61 og 64)

3.      Afvisningen af et søgsmål med påstand om annullation af en skrivelse fra Kommissionen til en klager, hvori institutionen meddeler klageren, at den støtte, der klages over i klagen, udgør eksisterende støtte, har ikke den virkning, at klageren afskæres fra at lade spørgsmålet om den pågældende støttes lovlighed prøve ved domstolene. De nationale domstole skal nemlig sikre, at der i henhold til national ret drages alle konsekvenser af en tilsidesættelse af artikel 88, stk. 3, sidste punktum, EF såvel med hensyn til gennemførelsesretsakters gyldighed som med hensyn til tilbagesøgning af den finansielle støtte, der er tildelt i strid med denne bestemmelse.

(jf. præmis 71 og 72)