Language of document : ECLI:EU:T:2012:667





Rettens kendelse (Fjerde Afdeling) af 12. december 2012 – Adriatica di Navigazione og Comitato »Venezia Vuole Vivere« mod Kommissionen

(Sag T-231/00)

»Annullationssøgsmål – statsstøtte – nedsættelse af sociale bidrag for virksomheder i Venedig og Chioggia – beslutning, der fastslår støtteordningens uforenelighed med fællesmarkedet og pålægger tilbagesøgning af den udbetalte støtte – åbenbart, at søgsmålet delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er retligt ugrundet«

1.                     Retslig procedure – formalitetsindsigelse – beslutning om at henskyde behandlingen af den ved særskilt begæring fremsatte formalitetsindsigelse til afgørelse i forbindelse med sagens realitet – frifindelse efter realitetsbehandling uden at træffe afgørelse om den pågældende indsigelse – Rettens skønsbeføjelser (jf. præmis 18-20)

2.                     Statsstøtte – begreb – tildeling af en fordel til støttemodtagerne – foranstaltninger til at opveje eventuelle konkurrencemæssige ulemper af betydning for virksomheder i en nærmere angivet region i en medlemsstat – omfattet (art. 87, stk. 1 og 3, EF) (jf. præmis 30 og 31)

3.                     Statsstøtte – Kommissionens undersøgelse – samlet gennemgang af en støtteordning – lovlig (art. 87 EF og 88 EF) (jf. præmis 39)

4.                     Statsstøtte – kommissionsbeslutning – vurdering af lovligheden ud fra de oplysninger, der forelå på tidspunktet for vedtagelsen af beslutningen (art. 87 EF) (jf. præmis 40 og 41)

5.                     Statsstøtte – forbud – undtagelser – støtte, der kan betragtes som forenelig med fællesmarkedet – støtte til udvikling af nærmere angivne regioner – udelukkelse af driftsstøtte bortset fra undtagelsestilfælde [art. 87, stk. 3, litra c), EF] (jf. præmis 60 og 61)

Angående

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning 2000/394/EF af 25. november 1999 om fritagelse for og nedsættelse af sociale bidrag i Venedig og Chioggia i henhold til lov nr. 30/1997 og nr. 206/1995 (EFT L 150, s. 50).

Konklusion

1)

Den af Europa-Kommissionen rejste formalitetsindsigelse om sagens afvisning henskydes til afgørelse i forbindelse med realiteten.

2)

Søgsmålet forkastes, idet det er åbenbart, at det delvis ikke kan antages til realitetsbehandling og delvis er retligt ugrundet.

3)

Adriatica di Navigazione og Comitato »Venezia Vuole Vivere« bærer sine egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger.

4)

Den Italienske Republik bærer sine egne omkostninger.