Sag anlagt den 3. juni 2022 – Föreningen Svenskt Landskapsskydd mod Kommissionen
(Sag T-346/22)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Föreningen Svenskt Landskapsskydd (Höganäs, Sverige) (ved Barrister-at-Law G. Byrne)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
Kommissionens afgørelse om afvisning af sagsøgerens anmodning om at foretage en intern prøvelse, som sagsøgeren blev gjort bekendt med ved skrivelse af 1. april 2022, annulleres med den begrundelse, at den er i strid med traktaterne.
Endvidere, eller subsidiært, fastslås det, at Kommissionen ulovligt har undladt at handle i henhold til artikel 265 TEUF.
Det fastslås, at i de tilfælde, hvor den svenske nationale energi- og klimaplan ikke opfylder kravene i Århuskonventionen, har Kommissionen foretaget en ulovlig vurdering og/eller vedtagelse og/eller offentliggørelse heraf, og at planen derfor er i strid med EU-retten og folkeretten og/eller er ulovlig.
Det fastslås, at Kommissionen ikke har opfyldt sine positive forpligtelser i medfør af EU-retten og folkeretten til at træffe de nødvendige og passende foranstaltninger med henblik på at håndtere og/eller afhjælpe den omstændighed, at den svenske nationale energi- og klimaplan ikke opfylder kravene i Århuskonventionen.
Det fastslås, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 1 ikke gennemfører Århuskonventionens bestemmelser, herunder dennes artikel 7, og at den som følge heraf ikke opfylder kravene i EU-miljøretten og den internationale miljøret og derfor er ulovlig.
Det fastslås – under hensyntagen til den omstændighed, at de nationale energi- og klimaplaner, og navnlig den svenske nationale energi- og klimaplan, ikke opfylder kravene i Århuskonventionen – at Kommissionens undladelse af at opfylde sine forpligtelser i henhold til forordning (EU) 2018/1999 udgør en tilsidesættelse af denne forordning, en tilsidesættelse af konventionen og ligeledes en tilsidesættelse af traktaterne.
Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fire anbringender.
Første anbringende om, at Kommissionens afgørelse, som blev sendt til sagsøgeren ved skrivelse af 1. april 2022, bør annulleres. Ved skrivelse af 15. december 2021 indsendte sagsøgeren en anmodning til Kommissionen. Kommissionen vurderede i sit svar på sagsøgerens anmodning, som blev sendt ved ovennævnte skrivelse, at sagsøgerens svar skulle afvises. Sagsøgeren har gjort gældende, at Kommissionens afgørelse i den henseende er grundlæggende forkert, samlet set udgør en tilsidesættelse af EU-miljøretten og den internationale miljøret, og udgør en tilsidesættelse af traktaterne. Sagsøgeren har gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat sine positive forpligtelser i henhold til traktaterne og folkeretten, herunder artikel 3, 6 og 7 i konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (Århuskonventionen). Sagsøgeren har endvidere anført, at den anfægtede afgørelse fra Kommissionen har tilsidesat den afledte EU-ret, herunder artikel 9 og 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1367/2006 1 . Sagsøgeren har gjort gældende, at Kommissionens afgørelse er i strid med sagsøgerens ret til adgang til klage og domstolsprøvelse i henhold til Århuskonventionen og forordning nr. 1367/2006 (som ændret).
Andet anbringende om, at Kommissionen har undladt at handle i henhold til artikel 265 TEUF i forbindelse med de nationale energi- og klimaplaner, som Kommissionen vurderede, vedtog og offentliggjorde, herunder navnlig den anfægtede svenske nationale energi- og klimaplan. Kommissionen har ved at undlade at handle, tilsidesat sine forpligtelser i henhold til traktaterne og folkeretten, herunder Århuskonventionens artikel 3, 6 og 7. Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at Kommissionens undladelse udgør en tilsidesættelse af den afledte EU-ret, herunder bl.a. artikel 9 og 10 i forordning (EF) nr. 1367/2006 (som ændret).
Tredje anbringende om, at den omstændighed, at Kommissionen undlod at sikre, at den svenske nationale energi- og klimaplan fuldt ud opfylder kravene i Århuskonventionen, medfører, at denne nationale energi- og klimaplan har været genstand for en vurdering, vedtagelse og offentliggørelse, som på alle relevante tidspunkter åbenlyst var og fortsat er i strid med EU-retten og folkeretten, og at den derfor er ulovlig.
Fjerde anbringende, om at forordning (EU) 2018/1999 ikke gennemfører Århuskonventionens bestemmelser, herunder dennes artikel 7, og som følge heraf ikke er i overensstemmelse med EU-miljøretten og den internationale miljøret. Endvidere, eller subsidiært, har sagsøgeren gjort gældende, at det bør fastslås, at forordning (EU) 2018/1999 er ulovlig.
____________
1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11.12.2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT 2018, L 328, s. 1).
1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1367/2006 af 6.9.2006 om anvendelse af Århus-konventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets institutioner og organer (EUT 2006, L 264, s. 13).