Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 1. juli 2005 af Gibtelecom Limited mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-244/05)

(Processprog: engelsk)

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 1. juli 2005 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Gibtelecom Limited, Europort (Gibraltar) ved barrister M. Llamas, solicitor B. O'Connor og lawyer S. Brummel.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Kommissionens beslutning, som er meddelt Gibtelecom ved skrivelse af 26. april 2005 (referencenr. 1982), og hvorved Kommissionen stiltiende afviste Gibtelecoms klage mod Spanien i henhold til artikel 86 EF sammenholdt med artikel 49 EF og/eller 12 EF, annulleres.

Kommissionen tilpligtes at betale Gibtelecoms omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Ved den anfægtede beslutning har Kommissionen afvist en klage indgivet af sagsøgeren den 31. oktober 1996, ifølge hvilken den spanske telekommunikationsoperatør, Telefonica SA, i en række tilfælde havde misbrugt sin dominerende stilling i strid med artikel 82 EF ved at afslå at anerkende Gibraltars internationale retningsnummer ("350") og ved at insistere på accept af restriktive betingelser for udveksling af automatisk selvvalg af internationale samtaler mellem Spanien og Gibraltar. Sagsøgeren ændrede senere denne klage til en klage i henhold til artikel 86 EF, sammenholdt med artikel 82 EF, artikel 49 EF og artikel 12 EF, mod Spanien, under henvisning til, at Telefonica handlede efter instruks fra den spanske regering, som gør krav på suverænitet over Gibraltar.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren påberåbt sig en række angivelige åbenbare fejlskøn i den anfægtede beslutning. Ifølge sagsøgeren har Kommissionen med urette antaget, at Telefonica ikke er en offentlig virksomhed, eller at den har særlige rettigheder som omhandlet i artikel 86 EF.

Sagsøgeren har endvidere anført, at Spanien ved at give Telefonica instrukser om at nægte at anerkende det af ITU tildelte IDD retningsnummer 350 for Gibraltar har skabt og opretholdt diskriminerende restriktioner, der hindrer fri udveksling af tjenesteydelser inden for telekommunikation, hvilket er i strid med artikel 49 EF. Endvidere er det sagsøgerens opfattelse, at den spanske stats afslag på at anerkende dette retningsnummer fremkalder forskelsbehandling på grundlag af nationalitet og bopæl og er i strid med forbuddet mod forskelsbehandling i artikel 12 EF.

Sagsøgeren har også anført at ved i den anfægtede beslutning at antage, at en passende løsning på nummerproblemet bør findes gennem direkte bilaterale drøftelser mellem Spanien og Det Forenede Kongerige, har Kommissionen begået endnu et åbenbart fejlskøn, da der ifølge sagsøgeren ikke er noget passende alternativ til en indgriben fra Kommissionen.

Sagsøgeren har desuden fremført en række processuelle og administrative grunde til annullation. Sagsøgeren har i denne sammenhæng henvist til, at Kommissionen angiveligt har tilsidesat sin forpligtelse i henhold til artikel 253 EF til at give fyldestgørende grunde for sin beslutning, samt til tilsidesættelse af sagsøgerens berettigede forventninger, som angiveligt var fremkaldt af en skrivelse sendt den 7. juni 2000 af tre medlemmer af Kommissionen til Spanien og Det Forenede Kongerige, hvori de to lande bl.a. blev anmodet om at finde en løsning på klagen vedrørende nummereringen. Sagsøgeren har i sammenhæng hermed desuden anført, at Kommissionen ikke har handlet upartisk, og at den har tilsidesat det princip, der kræver, at den skal handle inden for en rimelig frist.

____________