Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Juzgado de lo Mercantil nº 2 de Madrid (Spanien) den 15. januar 2021 – ZA, AZ, BX, CV, DU og ET mod Repsol Comercial de Productos Petrolíferos S.A.

(Sag C-25/21)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Juzgado de lo Mercantil nº 2 de Madrid

Parter i hovedsagen

Sagsøger: ZA, AZ, BX, CV, DU og ET

Sagsøgt: Repsol Comercial de Productos Petrolíferos S.A.

Præjudicielle spørgsmål

Såfremt sagsøgeren godtgør, at vedkommendes kontraktforhold med REPSOL vedrørende eneret til forsyning og benyttelse af varemærke (under en kommissions- eller videresalgsordning med referencevideresalgspriser med rabat) henhører under det stedlige og tidsmæssige anvendelsesområde, der er undersøgt af den nationale konkurrencemyndighed, skal kontraktforholdet da anses for at være omfattet af Tribunal de Defensa de la Competencia’s (domstol i konkurrenceretlige sager) afgørelse af 11. juli 2001 (sag 490/00 REPSOL) og/eller af Comisión Nacional de la Competencia’s (den spanske konkurrencestyrelse) afgørelse af 30. juli 2009 (sag 652/07 REPSOL/CEPSA/BP), således at betingelserne i artikel 2 i forordning (EF) nr. 1/2003 1 vedrørende bevisbyrden for overtrædelsen anses for at være opfyldt i medfør af disse afgørelser?

Såfremt det foregående spørgsmål besvares bekræftende, og det i den konkrete sag er godtgjort, at kontraktforholdet er omfattet af Tribunal de Defensa de la Competencia’s (domstol i konkurrenceretlige sager) afgørelse af 11. juli 2001 (sag 490/00 REPSOL) og/eller af Comisión Nacional de la Competencia’s (den spanske konkurrencestyrelse) afgørelse af 30. juli 2009 (sag 652/07 REPSOL/CEPSA/BP), skal kontrakten da nødvendigvis erklæres uden retsvirkning i henhold til artikel 101, stk. 2, TEUF?

____________

1     Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT 2003, L 1, s. 1).