Language of document : ECLI:EU:F:2014:20

RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS KENDELSE

(Første Afdeling)

13. februar 2014

Sag F-75/13

Norbert Probst

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag – tjenestemænd – udlandstillæg – artikel 4 i bilag VII til vedtægten – ansøgning om en fornyet gennemgang – nye og væsentlige faktiske omstændigheder – åbenbart, at søgsmålet skal afvises«

Angående:      Søgsmål anlagt i medfør af artikel 270 TEUF, der finder anvendelse på Euratom-traktaten i henhold til denne traktats artikel 106A, hvorunder Norbert Probst har nedlagt påstand om annullation af afgørelsen af 4. oktober 2012, hvorved Europa-Kommissionen afslog hans ansøgning om fornyet gennemgang af den afgørelse, hvori han fik afslag på udlandstillæg.

Udfald:      Sagen afvises. Norbert Probst bærer sine egne omkostninger og betaler de af Europa-Kommissionen afholdte omkostninger.

Sammendrag

Tjenestemandssager – forudgående administrativ klage – frister – retstab – genåbning – betingelse – ny og væsentlig faktisk omstændighed

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)

En afgørelse, der ikke er blevet anfægtet af adressaten inden for den fastsatte frist, bliver endelig i forhold til denne. Nye væsentlige omstændigheder kan imidlertid berettige en ansøgning om en fornyet gennemgang af en tidligere afgørelse, der er blevet endelig.

Et søgsmål, der er anlagt til prøvelse af en afgørelse om ikke at tage en afgørelse, der er blevet endelig, op til fornyet vurdering, skal fremmes til realitetsbehandling, hvis det viser sig, at ansøgningen om fornyet gennemgang faktisk var baseret på nye væsentlige omstændigheder.

I denne forbindelse kan en annullationsdom afsagt af en af Unionens retsinstanser kun udgøre en ny faktisk omstændighed i forhold til dels sagens parter, dels andre personer, der er direkte berørt af den annullerede retsakt.

(jf. præmis 16, 17 og 23)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: 19. juni 2007, sag T-473/04, Asturias Cuerno mod Kommissionen

Personaleretten: 12. september 2011, sag F-98/10, Cervelli mod Kommissionen, stadfæstet efter appel ved kendelse afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 11. oktober 2012, sag T-622/11 P, Cervelli mod Kommissionen, præmis 19, 20 og 23 og den deri nævnte retspraksis