Language of document :

Rettens dom af 20. marts 2024 – DZ Hyp mod Afviklingsinstansen

(Sag T-395/21) 1

(Den Økonomiske og Monetære Union – bankunion – den fælles afviklingsmekanisme for kreditinstitutter og visse investeringsselskaber (SRM) – Den Fælles Afviklingsfond (Afviklingsfonden) – afgørelse fra Afviklingsinstansen om beregningen af ex ante-bidrag for 2021 – begrundelsespligt – ret til en effektiv domstolsbeskyttelse – ligebehandling– proportionalitetsprincippet – Afviklingsinstansens skønsmargen – ulovlighedsindsigelse – Kommissionens skønsmargen – begrænsning af dommens tidsmæssige virkninger)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: DZ Hyp AG (Hamburg, Tyskland) (ved advokaterne H. Berger, M. Weber og D. Schoo)

Sagsøgt: Den Fælles Afviklingsinstans (Afviklingsinstansen) (ved J. Kerlin, T. Wittenberg og D. Ceran, som befuldmægtigede, bistået af advokaterne H.-G. Kamann, F. Louis, P. Gey og L. Hesse)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Europa-Kommissionen (ved D. Triantafyllou og A. Steiblytė, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Med søgsmålet i henhold til artikel 263 TEUF har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af afgørelse SRB/ES/2021/22 fra Den Fælles Afviklingsinstans (Afviklingsinstansen) af 14. april 2021 om beregning af ex ante-bidrag for 2021 til Den Fælles Afviklingsfond, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

Konklusion

1)    Afgørelse SRB/ES/2021/22 fra Den Fælles Afviklingsinstans (Afviklingsinstansen) af 14. april 2021 om beregning af ex ante-bidrag for 2021 til Den Fælles Afviklingsfond annulleres, for så vidt som den vedrører DZ Hyp AG.

2)    Virkningerne af afgørelse SRB/ES/2021/22 opretholdes, for så vidt som den vedrører DZ Hyp AG, indtil ikrafttrædelsen, inden for en rimelig frist, som ikke kan overstige seks måneder regnet fra datoen for afsigelse af denne dom, af en ny afgørelse fra Afviklingsinstansen om fastsættelse af dette instituts ex ante-bidrag til Afviklingsfonden for bidragsperioden 2021.

3)    Afviklingsinstansen bærer sine egne omkostninger og betaler de af DZ Hyp AG afholdte omkostninger.

4)    Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger.

____________

1 EUT C 349 af 30.8.2021.