Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 14. november 2003 af Izar Construcciones Navales, S.A. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-381/03)

(Processprog: spansk)

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 14. november 2003 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Izar Construcciones Navales, S.A., Madrid (Spanien), ved advokaterne Jaime Folguera Crespo, Edurne Navarro Varona og Alfonso Gutiérrez Hernández.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Kommissionens beslutning af 27. maj 2003 om den støtte, som formodes at være ydet til statsejede spanske skibsværfter, annulleres under henvisning til artikel 230 EF.

Kommissionen tilpligtes at betale de omkostninger, som er afholdt af Izar i denne sag.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgeren i denne sag, der er et datterselskab af det spanske statslige holdingselskab, der ledes af selskabet Sociedad Estatal de Participaciones Industriales (SEPI), og som ejer alle spanske skibsværfter, der tilhører staten, har anfægtet beslutningen, hvorved den sagsøgte institution har indledt den formelle undersøgelsesprocedure i henhold til artikel 88, stk. 2, EF vedrørende tre påståede støtteforanstaltninger, som skulle bestå i, at SEPI har ydet de civile skibsværfter i Cádiz og Juliana samt motorfabrikken i Manises lån svarende til 194,4 mio. EUR, SEPI har foretaget et kapitalindskud i AESA (Astilleros Españoles SA) på 252,4 mio. EUR samt at SEPI har ydet skibsværfterne i Astano, Cádiz og Juliana samt motorfabrikken i Manises en godtgørelse for tab svarende til 68,2 mio. EUR. Ifølge sagsøgeren rejses der i den anfægtede beslutning tvivl om lovligheden i forhold til fællesskabsretten af visse støtteforanstaltninger, der blev iværksat i samme branche i 1997, og i forhold til hvilke de allerede nævnte skal anses for at være tillægsstøtte.

Sagsøgeren har til støtte for sine påstande anført følgende:

Tilsidesættelse af artikel 88 EF og forordning nr. 659/1999 ¹ og nr. 1013/1997 ², for så vidt som den anfægtede beslutning anvender artikel 16 i forordning nr. 659/1999 som retsgrundlag for at gøre gældende, at støtten skal tilbagebetales, da den støtte, der blev godkendt i 1997, betragtes som uforenelig. Sagsøgeren har i denne forbindelse anført, at Kommissionen ulovligt har frataget støtten i sagen status som eksisterende støtte i henhold til artikel 88, stk. 1, og artikel 17 i forordning nr. 659/1999.

Tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, for så vidt som den anfægtede beslutning krænker sagsøgerens berettigede forventning om, at den i 1997 tildelte støtte var lovlig, og at beslutningen herom var uigenkaldelig.

Tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet som følge af, at Kommissionen uventet og med tilbagevirkende kraft har anvendt en retsregel på en situation, som var opstået før retsreglens ikrafttræden. Ifølge sagsøgeren var det kun muligt at tilbagesøge støtten fra 1997, i det tidsrum den havde virkning, dvs. indtil oktober 1999. Dette skyldes, at Kommissionens udøvelse af denne mulighed afhang af resultatet af de kontrolprogrammer, der havde hjemmel i forordning nr. 1013/1997 og i beslutningen fra 1997, som udløb på det pågældende tidspunkt.

Åbenbar retsvildfarelse, idet det i den anfægtede beslutning er gjort gældende, at den formodede støtte er uforenelig med det fælles marked alene på grund af den omstændighed, at den er tillægsstøtte til den støtte, der blev godkendt til de spanske skibsværfter ved den nævnte beslutning fra 1997.

Endelig har sagsøgeren påberåbt sig, at proportionalitetsprincippet og begrundelsespligten er tilsidesat, navnlig med hensyn til spørgsmålet, om der er tale om statsstøtte i den foreliggende sag.

____________

¹ - Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22.3.1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (EFT L 83 af 27.3.1999, s. 1).

² - Rådets forordning (EF) nr. 1013/1997 af 2.6.1997 om støtte til bestemte skibsværfter, der er under omstrukturering (EFT L 148 af 6.6.1997, s. 1).