Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Obersten Gerichtshof (Østrig) den 13. februar 2024 – UJ mod Österreichische Zahnärztekammer

(Sag C-115/24, Österreichische Zahnärztekammer)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Obersten Gerichtshof

Parter i hovedsagen

Appellant: UJ

Appelindstævnt: Österreichische Zahnärztekammer

Intervenient: Urban Technology GmbH

Præjudicielle spørgsmål

1.1.    Omfatter anvendelsesområdet for artikel 3, litra d), i direktiv 2011/24/EU 1 (Patientmobilitetsdirektivet), hvorefter sundhedsydelserne i tilfælde af telemedicin anses for at være leveret i den medlemsstat, hvor sundhedstjenesteyderen er etableret, kun godtgørelse af udgifter som omhandlet i direktivets artikel 7?

1.2.    Såfremt spørgsmål 1.1. besvares benægtende, fastsætter artikel 3, litra d), i direktiv 2011/24/EU da et generelt oprindelseslandsprincip for telemedicinske ydelser?

1.3.    Fastsætter direktiv 2000/31/EF 1 (»Direktivet om elektronisk handel«) et oprindelseslandsprincip for telemedicinske ydelser?

2.1.    Henviser udtrykket »sundhedsydelser i tilfælde af telemedicin« som omhandlet i artikel 3, litra d), i direktiv 2011/24/EU udelukkende til enkeltstående medicinske ydelser, som gennemføres (grænseoverskridende) ved hjælp af informations- og kommunikationsteknologier (IKT), eller til en samlet behandlingsaftale, der også kan omfatte fysiske undersøgelser i patientens bopælsstat?

2.2.    Såfremt fysiske undersøgelser kan være omfattet, skal ydelser ved hjælp af IKT da udgøre den overvejende del, for at der foreligger en »sundhedsydelse i tilfælde af telemedicin«, og efter hvilke kriterier skal det i så fald vurderes, om de udgør den overvejende del?

2.3.    Skal en medicinsk behandling samlet set betragtes som en grænseoverskridende sundhedsydelse som omhandlet i artikel 3, litra d) og e), i direktiv 2011/24/EU, når en sundhedstjenesteyder, der i forhold til patienten er hjemmehørende i en anden medlemsstat, og hvormed patienten har indgået en behandlingsaftale (her en tandklinik), leverer en del af den samlede behandling ved hjælp af IKT, hvorimod den anden del af den samlede ydelse leveres af en sundhedstjenesteyder, der er hjemmehørende i samme medlemsstat som patienten (en etableret tandlæge)?

3.1.    Skal artikel 2, litra n), sammenholdt med artikel 3, litra d), og artikel 4, litra a), i direktiv 2011/24/EU, og sammenholdt med artikel 5, stk. 3, direktiv 2005/36/EF 1 , fortolkes således, at en tandklinik, der er etableret i Tyskland i tilfælde af »telemedicinske sundhedsydelser« i Østrig skal overholde de i denne stat gældende nationale faglige, fagretlige eller administrative adfærdsregler (navnlig §§ 24, 26 og 31 i ZÄG 2 )?

3.2.    Skal artikel 5, stk. 3, i direktiv 2005/36/EF fortolkes således, at en sundhedstjenesteyder flytter til en anden medlemsstat, når vedkommende alene leverer medicinske ydelser ved hjælp af IKT? Foreligger der, såfremt dette spørgsmål besvares benægtende, en flytning til en anden medlemsstat, hvis vedkommende lader medhjælpere ved udførelsen foretage fysiske undersøgelser eller behandlinger i patientens bopælsstat?

4.    Er den frie udveksling af tjenesteydelser som fastsat i artikel 56 ff. TEUF til hinder for bestemmelserne i den østrigske lov om tandlæger, som i §§ 24 ff. primært fastsætter en direkte og personlig udøvelse af faget og kun fastsætter en »foreløbig« fri udveksling af tjenesteydelser for »EØS-statsborgere« inden for rammerne af § 31 i lov om tandlæger, i situationer som den foreliggende, hvor en udenlandsk tandlæge – i princippet permanent – i henhold til en samlet behandlingsaftale leverer ydelser, til dels ved hjælp af IKT fra udlandet (dvs. ved en grænseoverskridende korrespondance-tjenesteydelse), og til dels i indlandet gennem en autoriseret østrigsk tandlæge som medhjælper ved udførelsen?

____________

1     Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/24/EU af 9.3.2011 om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser (EUT 2011, L 88, s. 54).

1     Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8.6.2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (»Direktivet om elektronisk handel«) (EFT 2000, L 178, s. 1).

1     Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7.9.2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (EUT 2005, L 255, s. 22).

1     Den østrigske Zahnärztegesetz (lov om tandlæger).