Sag anlagt den 18. februar 2022 – Europa-Kommissionen mod Forbundsrepublikken Tyskland

(Sag C-116/22)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved C. Hermes og M. Noll-Ehlers, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Forbundsrepublikken Tyskland

Sagsøgerens påstande

1.    Det fastslås, at Forbundsrepublikken Tyskland

har tilsidesat artikel 4, stk. 4, i direktiv 92/43 ¹ , idet den ikke har udpeget 88 ud af 4606 lokaliteter, for hvilke seksårsfristen i denne bestemmelse er udløbet, som særlige bevaringsområder;

har tilsidesat artikel 4, stk. 4, i direktiv 92/43, idet den for 88 af de omhandlede 4606 lokaliteter ikke har fastsat nogen bevaringsmålsætninger og i øvrigt ved fastlæggelsen af bevaringsmålsætninger generelt og strukturelt følger en praksis, der ikke opfylder de retlige krav i denne bestemmelse

har tilsidesat artikel 6, stk. 1, i direktiv 92/43, idet den for 737 af de omhandlede 4606 lokaliteter ikke har fastlagt nogen bevaringsforanstaltninger og i øvrigt ved fastlæggelsen af bevaringsforanstaltninger generelt og strukturelt følger en praksis, der ikke opfylder de retlige krav i denne bestemmelse;

2.    Forbundsrepublikken Tyskland tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Med dette søgsmål gør Europa-Kommissionen gældende, at Forbundsrepublikken Tyskland har undladt at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige i henhold til direktiv 92/43/EØF med hensyn til udpegning og forvaltning af dens Natura-2000-net.

For det første har Tyskland tilsidesat sine forpligtelser i henhold til direktivets artikel 4, stk. 4, idet Tyskland på det for traktatbruddet relevante tidspunkt ikke havde udpeget 88 af 4606 lokaliteter, for hvilke seksårsfristen i denne bestemmelse var udløbet, som særlige bevaringsområder.

For det andet har Tyskland tilsidesat sin forpligtelse i henhold til direktivets artikel 4, stk. 4, til at definere tilstrækkeligt specifikke bevaringsmålsætninger, idet den for 88 af de omhandlede 4606 lokaliteter ikke har fastsat nogen bevaringsmålsætninger og i øvrigt ved fastlæggelsen af bevaringsmålsætninger generelt og strukturelt følger en praksis, der ikke opfylder de retlige krav i denne bestemmelse. I henhold til direktivets artikel 4, stk.4, skal bevaringsmålsætninger være kvantificerede og målelige, de skal sondre klart mellem målsætningen »genopretning« og målsætningen »bevaring« af de relevante beskyttelsesgoder på de forskellige lokaliteter, og de skal være fastlagt i almindeligt bindende retsakter. Den tyske praksis for bevaringsmålsætningerne opfylder ikke disse krav.

For det tredje har Tyskland handlet i modstrid med sin forpligtelse i henhold til direktivets artikel 6, stk. 1, til at fastlægge de nødvendige bevaringsforanstaltninger. Tyskland har for 737 af de omhandlede 4606 lokaliteter ikke fastlagt nogen bevaringsforanstaltninger og har i øvrigt ved fastlæggelsen af bevaringsforanstaltninger generelt og strukturelt tilsidesat kravet i direktivets artikel 6, stk. 1, hvorefter bevaringsforanstaltninger skal hvile på tilstrækkeligt specifikke bevaringsmålsætninger.

____________

¹     Rådets direktiv af 21.5.1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT 1992, L 206, s. 7).