Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Svea hovrätt, Patent- och marknadsöverdomstolen (Sverige) den 28. juni 2021 – IRnova AB mod FLIR Systems AB

(Sag C-399/21)

Processprog: svensk

Den forelæggende ret

Svea hovrätt, Patent- och marknadsöverdomstolen

Parter i hovedsagen

Appellant: IRnova AB

Appelindstævnt: FLIR Systems AB

Præjudicielt spørgsmål

Er et anerkendelsessøgsmål om bedre ret, som støttes på en påstand om opfinderskab eller medopfinderskab, til en opfindelse i henhold til nationale patentansøgninger og patenter, der er registreret i en ikke-medlemsstat, omfattet af enekompetencen i henhold til artikel 24, nr. 4), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 1 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område?

____________

1     EUT 2012, L 351, s. 1.