Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 27. december 2002 af Eva Vega Rodríguez mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

(Sag T-395/02)

(Processprog: fransk)

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 27. december 2002 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Eva Vega Rodríguez, Bruxelles, ved avocats Juan Ramon Iturriagagoitia Bassas og Karine Delvolvé.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Principalt:

(Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers afgørelse af 27. september 2002 vedrørende den af sagsøgeren den 5. juni 2002 indgivne klage R/297/02 annulleres.

(Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Subsidiært:

(Kommissionens afgørelse af 25. juni 2002 annulleres.

(Sagsøgeren tilkendes erstatning for tab, der med ethvert forbehold er opgjort til 72 292,36 EUR med tillæg af morarenter i henhold til loven.

(Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

I denne foreliggende sag anfægter sagsøgeren, at hun efter stopprøven blev udelukket fra udvælgelsesprøve KOM/A/10//01.

Efter at udvælgelseskomitéen havde konstateret, at der var fejl i formuleringen af multiple-choise spørgsmål nr. 35 i test b), besluttede denne at bortse fra dette spørgsmål.

Til støtte for sine påstande gør sagsøgeren gældende, at der er anlagt et klart fejlskøn i forbindelse med rettelsen af spørgsmål 21 i prøve a) og spørgsmål nr. 9 i prøve c). Sagsøgeren går også gældende, at der i denne sag foreligger magtfordrejning.

____________