Language of document : ECLI:EU:T:2012:385





Rettens kendelse (Syvende Afdeling) af 13. juli 2012 – IVBN mod Kommissionen

(Sag T-201/10)

»Annullationssøgsmål – statsstøtte – Nederlandenes støtteordning til fordel for boligselskaber – eksisterende støtte – særlig støtte til et projekt med henblik på boligselskaber – beslutning, der accepterer tilsagn fra medlemsstaten – beslutning, hvorved ny støtte erklæres forenelig – ikke individuelt berørt – undladelse af at indlede proceduren i artikel 108, stk. 2, TEUF – søgsmål, der dels skal afvises, dels åbenbart savner ethvert retligt grundlag«

1.                     Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – beslutning på området for statsstøtte – søgsmål fra en sammenslutning, som varetager de fælles interesser hos virksomhederne inden for den pågældende sektor – antagelse til realitetsbehandling – betingelser (art. 108 TEUF og art. 263, stk. 4, TEUF) (jf. præmis 26, 27, 29 og 31-35)

2.                     Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – beslutning på området for statsstøtte – virksomhed, der konkurrerer med den støttemodtagende virksomhed – søgsmålsret – betingelser – søgsmål fra en sammenslutning, der handler som repræsentant for sine medlemmers fælles interesser uden at godtgøre en væsentlig påvirkning af deres konkurrencemæssige stilling – afvisning (art. 108 TEUF og art. 263, stk. 4, TEUF) (jf. præmis 36, 37 og 41)

3.                     Statsstøtte – eksisterende støtte – Kommissionens undersøgelse af støttens forenelighed med fællesmarkedet – tilsagn fra den medlemsstat, som tildeler støtte – umuligt for Kommissionen at indlede den formelle undersøgelsesprocedure – ingen pligt for Kommissionen til at give interesserede parter lejlighed til at fremsatte deres bemærkninger (art. 108 TEUF; Rådets forordning nr. 659/1999, art. 19, stk. 1) (jf. præmis 45-47 og 50)

4.                     Statsstøtte – Kommissionens undersøgelse – indledende fase og kontradiktorisk fase – vanskeligheder ved bedømmelsen – Kommissionens forpligtelse til at indlede den kontradiktoriske fase – alvorlige vanskeligheder – begreb – objektiv karakter (art. 108, stk. 2 og 3, TEUF) (jf. præmis 52 og 53)

5.                     Statsstøtte – Kommissionens undersøgelse – indledende fase og kontradiktorisk fase – vanskeligheder ved bedømmelsen – Kommissionens forpligtelse til at indlede den kontradiktoriske fase – alvorlige vanskeligheder – varighed af den første undersøgelse, der kan udgøre et indicium for alvorlige vanskeligheder (art. 108, stk. 2 og 3, TEUF) (jf. præmis 54)

Angående

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2009) 9963 endelig af 15. december 2009 om statsstøtte E 2/2005 og N 642/2009 – (Nederlandene – eksisterende støtte og særlig støtte til et projekt med henblik på boligselskaber).

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Vereniging van Institutionele Beleggers in Vastgoed, Nederland (IVBN), bærer sine egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger.