Appel iværksat den 26. maj 2011 af Europa-Kommissionen til prøvelse af Personalerettens dom af 15. marts 2011 i sag F-120/07, Strack mod Kommissionen

(Sag T-268/11 P)

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Europa-Kommissionen (ved J. Currall og B. Eggers, befuldmægtigede)

Den anden part i appelsagen: Guido Strack (Køln, Tyskland)

Appellantens påstande

Personalerettens dom af 15. marts 2011 i sag F-120/07, Strack mod Kommissionen, ophæves.

Hver part tilpligtes at betale sine egne sagsomkostninger såvel i første instans som i appelsagen.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanten i det væsentlige fremsat tre anbringender.

Første anbringende: Der foreligger en tilsidesættelse af EU-retten ved fortolkningen af artikel 4 i bilag V til vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union (herefter "vedtægten")

For det første fortolkede Retten for EU-personalesager (herefter "Personaleretten) under tilsidesættelse af EU-retten og af fast retspraksis artikel 4, stk. 1, i bilag V til vedtægten således, at bestemmelsen ikke regulerer overførsel af ferierettigheder ved langvarig sygdom.

Andet anbringende: Der foreligger en tilsidesættelse af EU-retten ved den fejlagtige fastsættelse af anvendelsesområdet for og retsvirkningen af vedtægtens artikel 1e, stk. 2

For det andet har Personaleretten ligeledes under tilsidesættelse af EU-retten og uden begrundelse anlagt en fejlagtig fortolkning af anvendelsesområdet for vedtægtens artikel 1e, stk. 2, hvorefter der gælder en almindelig forpligtelse for institutionerne til at tildele tjenestemændene arbejdsvilkår, der opfylder sundheds- og sikkerhedsstandarder, der mindst svarer til den standard, der er fastsat i de direktiver, der vedtages i henhold til artikel 153 TEUF. Artikel 1e, stk. 2, der blev indsat ved vedtægtsreformen i 2004, har imidlertid til formål at udfylde et hul med hensyn til de i vedtægten manglende tekniske forskrifter til sikring af tjenestemændenes sundhed og sikkerhed i institutionerne (f.eks. med hensyn til brandsikring, farlige stoffer, udluftning, ergonomi osv.) Nu giver vedtægten således adgang til at anvende de tekniske minimumstandarder i direktiverne eller dem, der fastsættes i den nationale gennemførelseslovgivning hertil. Imidlertid hverken kan eller skal denne bestemmelse anvendes på vedtægtslovgivers efterfølgende regulering af arbejdsvilkårene med hensyn til overførsel af ferie og udbetaling af godtgørelse for ikke afholdt ferie. Ved at nå frem til dette resultat har Personaleretten ikke blot tilsidesat gældende vedtægtsbestemmelser og Rettens praksis, men også retssikkerhedsprincippet.

Tredje anbringende: Der foreligger en formel fejl.

For det tredje har Personaleretten tilsidesat processuelle forskrifter, idet den som første anbringende ex officio foretog en prøvelse af, om der forelå en tilsidesættelse af vedtægtens artikel 1e, stk. 2, og i realiteten satte en vedtægtsbestemmelse ud af kraft, uden at der var rejst en ulovlighedsindsigelse, og uden at Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen fik mulighed for at intervenere i sagen.

____________