Language of document : ECLI:EU:T:2016:118

Sag T-79/14

Secop GmbH

mod

Europa-Kommissionen

»Statsstøtte – redning af kriseramte virksomheder – støtte i form af en statsgaranti – beslutning, der erklærer støtte forenelig med det indre marked – manglende indledning af den formelle undersøgelsesprocedure – alvorlige vanskeligheder – de berørte parters processuelle rettigheder«

Sammendrag – Rettens dom (Første Afdeling) af 1. marts 2016

1.      Statsstøtte – Kommissionens undersøgelse – indledende fase og kontradiktorisk fase – en støttes forenelighed med det indre marked – vanskeligheder ved bedømmelsen – Kommissionens forpligtelse til at indlede den kontradiktoriske fase – alvorlige vanskeligheder – begreb

(Art. 108, stk. 2 og 3, TEUF)

2.      Statsstøtte – Kommissionens undersøgelse – Kommissionens skøn – mulighed for at fastsætte retningslinjer – domstolsprøvelse – grænser

(Art. 107, stk. 3, TEUF)

3.      Statsstøtte – forbud – undtagelser – støtte, der kan anses for forenelig med det indre marked – redningsstøtte til en kriseramt virksomhed – rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder – formål

[107, stk. 3,litra c), TEUF; Kommissionens meddelelse 2004/C 244/02, punkt 12]

4.      Statsstøtte – forbud – undtagelser – støtte, der kan anses for forenelig med det indre marked – redningsstøtte til en kriseramt virksomhed – begrænset påvirkning af det indre marked – hastende karakter – Kommissionens undersøgelse efter en forenklet procedure

[107, stk. 3,litra c), TEUF; Kommissionens meddelelse 2004/C 244/02, punkt 23]

5.      Statsstøtte – påtænkte støtteforanstaltninger – Kommissionens undersøgelse – støttemodtagerens konkurrenters ret til at blive inddraget i proceduren under den indledende fase af undersøgelsen – foreligger ikke – eksistensen af en sådan ret inden for virksomhedsfusioner – Kommissionens beslutning, der erklærer støtte forenelig med det indre marked, uden at der indledes en formel undersøgelsesprocedure, og uden at en konkurrent, der endvidere er inddraget i en fusion vedrørende støttemodtageren, høres – lovlig – tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet – foreligger ikke

[Art. 108, stk. 3, TEUF; Rådets forordning nr. 139/2004, art. 18, stk. 1; Kommissionens forordning nr. 802/2004, art. 11, litra b)]

6.      Statsstøtte – undersøgelse af klager – kommissionens forpligtelser – indledende fase af undersøgelsen – Kommissionens pligt til at indhente oplysninger – rækkevidde

(Art. 107, stk. 1, TEUF og art. 108, stk. 3, TEUF)

7.      Statsstøtte – påtænkte støtteforanstaltninger – anmeldelse til Kommissionen – Kommissionens beslutning om ikke at gøre indsigelse – oplysninger, som Kommissionen har indhentet i henhold til fusionsforordningen – anvendelse som beviser – rækkevidde – hensyntagen med henblik på at begrunde, at der indledes en procedure i henhold til et andet retsgrundlag

(Rådets forordning nr. 139/2004, art. 17, stk. 1)

8.      Statsstøtte – Kommissionens undersøgelse – en støttes forenelighed med det indre marked – skøn – eksistens af en parallel procedure om virksomhedsfusion – pligt til sammenhæng mellem traktatens bestemmelser om statsstøtte og andre bestemmelser i traktaten

(Art. 107 TEUF og 108 TEUF)

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 22-27)

2.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 29)

3.      Punkt 12 i Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder bestemmer, at en nyoprettet virksomhed ikke kan modtage rednings- eller omstruktureringsstøtte, selv om virksomhedens finansielle stilling fra begyndelsen er vanskelig. Det vil f.eks. være tilfældet, når den nye virksomhed er opstået ved likvidation af en tidligere virksomhed eller blot overtager dens aktiver. Formålet med dette punkt er, at der ikke oprettes ikke-levedygtige virksomheder eller underskudsgivende aktiviteter, som fra deres oprettelse er afhængige af offentlig støtte.

Med henblik herpå vedrører præciseringen i dette punkts andet punktum bl.a. tilfældet, hvor en allerede eksisterende juridisk persons aktiver sælges til en anden juridisk person, der er nyoprettet eller allerede eksisterede. Det er således den økonomiske enhed, hvori de erhvervede aktiver er blevet integreret på ny, som i givet fald kan kvalificeres som nyoprettet virksomhed. Hvad angår den juridiske person, som afhænder aktiverne, kan formålet med denne operation netop være at redde denne. Såfremt aktiver afhændes, er det nemlig ikke den enhed, som udgøres af de økonomiske aktiviteter, der bevares i det afhændende selskab, som er relevante med henblik på kvalificeringen som nyoprettet virksomhed, men den enhed, der udgøres af det erhvervende selskabs økonomiske aktiviteter, hvori de afhændede aktiver er blevet integreret. Det er i øvrigt normalt og rimeligt, at en kriseramt virksomhed afhænder visse aktiver og koncentrerer sine aktiviteter om sit kerneområde, uanset om det er ud fra et geografisk eller branchemæssigt synspunkt, med henblik på at forbedre sine chancer for en økonomisk genoprettelse.

(jf. præmis 31, 32 og 36)

4.      Redningsstøtte af kriseramte virksomheder har en meget begrænset påvirkning af det indre marked, både ved begrænsningen af mulige foranstaltninger, dvs. lånegarantier eller lån, og ved sin midlertidige og reversible karakter, som består i udløb af garanti og tilbagebetaling af lån inden for maksimalt seks måneder, forudsat at der efter denne frist fremlægges en omstrukturerings- eller likvidationsplan, samt ved at være begrænset til alene at gælde foranstaltninger, der er nødvendige for de berørte virksomheders midlertidige overlevelse. Den begrænsede påvirkning, sammenholdt med redningsstøttens hastende karakter, berettiger, at Kommissionen normalt undersøger dem efter en forenklet procedure i henhold til punkt 30 i Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder, idet den bestræber sig på at træffe afgørelse inden for en måned, hvis støtten overholder visse kriterier. En hensyntagen til den samlede virkning af enhver eventuelt tidligere og angiveligt ulovlig støtte gør det umuligt at overholde denne frist og er således ikke forenelig med denne undersøgelses hastende karakter og denne støttes begrænsede påvirkning af konkurrencen.

Endvidere forpligter en hensyntagen til en anden tidligere støtte end den i rammebestemmelsernes punkt 23 definerede – som allerede har været genstand for Kommissionens endelige, negative afgørelse – Kommissionen til supplerende at foretage en undersøgelse af denne tidligere støtte, hvis kvalificering som støtte og ulovlig støtte kan være omtvistet mellem Kommissionen og den berørte medlemsstat og i givet fald skal være genstand for en anden procedure og afgørelse. Dette kan endelig føre til enten at afvise redningsstøtten på grundlag af en overfladisk undersøgelse af den tidligere støtte, skønt denne senere kunne vise sig at være lovlig eller ikke at udgøre støtte, eller til at forsinke afgørelsen om redningsstøtten uberettiget. En sådan fremgangsmåde fremstår følgelig ligeledes uforenelig med de krav, der følger af retssikkerhedsprincippet.

(jf. præmis 52 og 53)

5.      Inden for statsstøtte har personer, hvis interesser eventuelt påvirkes ved tildelingen af en støtte, bl.a. konkurrerende virksomheder, ikke ret til at blive inddraget i den indledende undersøgelsesfase. Inden for fusioner har en impliceret part som omhandlet i artikel 11, litra b), i forordning nr. 802/2004 om gennemførelse af forordning nr. 139/2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser ret til på alle stadier af proceduren, herunder den indledende fase, at udtale sig.

Hvis et datterselskabs samlede aktiver afhændes, skal dets moderselskab behandles som afhænder af disse aktiver og således have egenskab af part i fusionsprojektet. Til forskel for konkurrenter har implicerede parter i henhold til artikel 18, stk. 1, in fine, i forordning nr. 139/2004 ret til på alle stadier af proceduren, herunder den indledende fase, at udtale sig. Følgelig kan en impliceret parts stilling under den indledende fase inden for statsstøtte og stillingen for en impliceret part som omhandlet i artikel 11, litra b), i forordning nr. 802/2004 som led i en fusionsprocedure ikke anses for at være identiske. Det følger heraf, at den omstændighed, at Kommissionen, inden den vedtager en afgørelse, der erklærer statsstøtte forenelig med det indre marked, undlader at give den virksomhed, som har erhvervet disse aktiver, og som samtidig er konkurrent til det støttemodtagende moderselskab, og dermed en part, der er berørt af denne støtte, mulighed for at udtale sig, ikke udgør en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet.

(jf. præmis 63, 64 og 67)

6.      Som led i den indledende undersøgelsesprocedure kan Kommissionen i princippet nøjes med de oplysninger, som en medlemsstat har fremlagt, og den er ikke forpligtet til af egen drift at indhente oplysninger vedrørende alle omstændigheder, hvis de oplysninger, som er fremlagt af den anmeldende medlemsstat, giver den mulighed for efter den indledende undersøgelse at nå til den overbevisning, at den pågældende foranstaltning ikke udgør støtte i artikel 107, stk. 1, TEUF’s forstand, eller at den, selv om den kvalificeres som støtte, er forenelig med det indre marked.

(jf. præmis 76)

7.      Den omstændighed, at oplysninger, der er indhentet i henhold til forordning nr. 139/2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser, ikke direkte kan anvendes som beviser i en procedure, der ikke er reguleret ved denne forordning, er ikke til hinder for, at de imidlertid udgør indicier, som i givet fald kan tages i betragtning med henblik på at begrunde, at der indledes en procedure i henhold til et andet retsgrundlag.

I denne forbindelse har Kommissionen i det mindste ret til som led i proceduren vedrørende statsstøtte at anmode om, at visse oplysninger eller dokumenter, som den har fået kendskab til som led i proceduren vedrørende fusion, bliver fremlagt, hvis disse oplysninger eller dokumenter er relevante med henblik på at undersøge den pågældende støtte.

(jf. præmis 82 og 83)

8.      Kommissionen skal principielt undgå uoverensstemmelser, der kan opstå i forbindelse med gennemførelsen af de forskellige bestemmelser i EU-retten. Denne forpligtelse for Kommissionen til at tage hensyn til sammenhængen mellem traktatens bestemmelser om statsstøtte og andre bestemmelser i traktaten gør sig navnlig gældende, hvor disse andre bestemmelser ligeledes har til formål at forhindre konkurrencefordrejning på det indre marked. Når Kommissionen vedtager en afgørelse om, hvorvidt en støtte er forenelig med det indre marked, kan den således ikke se bort fra, at der er fare for, at individuelle erhvervsdrivende griber ind i konkurrencen inden for det indre marked.

Når Kommissionen vedtager en afgørelse om en statsstøttes forenelighed, skal den dermed tage hensyn til følgerne af en fusion, som den er ved at vurdere som led i en anden procedure, for så vidt som betingelserne for denne fusion kan påvirke vurderingen af den konkurrencepåvirkning, der kan skabes ved den pågældende støtte.

(jf. præmis 85 og 86)