Sag T-82/14

Copernicus-Trademarks Ltd

mod

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret

»EU-varemærker – ugyldighedssag – EU-ordmærket LUCEO – absolut registreringshindring – ond tro ved indgivelsen af varemærkeansøgningen – artikel 52, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009«

Sammendrag – Rettens dom (Niende Afdeling) af 7. juli 2016

1.      Retslig procedure – behandling af sagens realitet før behandling af formaliteten – formaliteten

2.      EU-varemærke – afkald, fortabelse og ugyldighed – absolutte ugyldighedsgrunde – ansøger i ond tro ved indgivelsen af varemærkeansøgningen – bedømmelseskriterier – hensyntagen til alle de relevante faktorer, der forelå på tidspunktet for indgivelsen af registreringsansøgningen – ansøgerens hensigt – det anfægtede tegns oprindelse – den forretningsmæssige logik, der ligger til grund for registreringen af det omtvistede tegn som EU-varemærke – rækkefølgen af de begivenheder, der har været kendetegnende for indgivelsen af varemærkeansøgningen

[Rådets forordning nr. 207/2009, art. 52, stk. 1, litra b)]

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 21)

2.      Begrebet ond tro, der er omhandlet i artikel 52, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 om EU-varemærker, henviser til en subjektiv motivation hos varemærkeansøgeren, dvs. en hensigt, der ikke er redelig, eller et andet lyssky motiv. Begrebet indebærer en adfærd, som afviger fra almindelige principper for etisk korrekt adfærd eller redelig markedsførings- eller forretningsskik.

Med henblik på at afgøre, om en ansøger er i ond tro, skal det bl.a. undersøges, om ansøgeren tilsigter at anvende det ansøgte varemærke. I denne sammenhæng bemærkes, at et varemærkes grundlæggende funktion er at garantere oprindelsen af den omhandlede vare eller tjenesteydelse over for forbrugeren eller den endelige bruger, som dermed sættes i stand til uden risiko for forveksling at adskille varen eller tjenesteydelsen fra varer eller tjenesteydelser med en anden oprindelse.

Hensigten om at forhindre markedsføringen af en vare kan under visse omstændigheder være et forhold, der viser, at ansøgeren var i ond tro. Dette er bl.a. tilfældet, når det efterfølgende viser sig, at sidstnævnte fik registreret et tegn som EU-varemærke uden at have til hensigt at bruge det, men alene med henblik på at forhindre en tredjemands adgang til markedet.

Ansøgerens hensigt på det relevante tidspunkt er et subjektivt element, der skal vurderes på baggrund af alle de relevante faktorer, der kendetegner den konkrete sag, og som forelå på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen om registrering af et tegn som EU-varemærke. Denne motivation vil normalt kunne fastslås på baggrund af objektive kriterier, herunder den forretningsmæssige logik, der ligger til grund for indgivelsen af registreringsansøgningen.

Inden for rammerne af helhedsvurderingen i henhold til artikel 52, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 kan der ligeledes tages hensyn til det omtvistede tegns oprindelse og til brugen af tegnet, siden det blev skabt, den forretningsmæssige logik, der ligger til grund for indgivelsen af ansøgningen om registrering af tegnet som EU-varemærke, og til tidsforløbet for hændelserne, der var kendetegnende for den nævnte indgivelse.

Det påhviler indgiveren af ugyldighedsbegæringen, som ønsker at støtte ret på denne absolutte registreringshindring, at godtgøre tilstedeværelsen af de omstændigheder, der gør det muligt at fastslå, at indehaveren af et EU-varemærke var i ond tro i forbindelse med indgivelsen af ansøgningen om registrering af dette.

(jf. præmis 28-33)