Language of document : ECLI:EU:T:2016:119





Rettens dom (Første Afdeling) af 1. marts 2016 –

Advance Magazine Publishers mod KHIM – Selecciones Americanas (VOGUE CAFÉ)

(Sag T-40/09)

»EF-varemærker – indsigelsessag – EF-ordmærke VOGUE CAFÉ – de ældre nationale figurmærker Vogue og VOGUE studio og ældre ansøgning om EF-figurmærket VOGUE – reel brug af de ældre varemærker – artikel 42, stk. 2, i forordning (EF) nr. 207/2009«

1.                     EF-varemærker – klagesag – søgsmål ved Unionens retsinstanser – søgsmålsinteresse – fortabelse af det ældre EF-varemærke, der ligger til grund for indsigelsen (Rådets forordning nr. 40/94, art. 45, art. 54, stk. 1, art. 57, stk. 1, andet punktum, og art. 62, stk. 3) (jf. præmis 24 og 29)

2.                     EF-varemærker – bemærkninger fra tredjemand og indsigelse – behandling af indsigelsen – bevis for brug af det ældre varemærke – reel brug – begreb – bedømmelseskriterier (Rådets forordning nr. 40/94, art. 43, stk. 2 og 3) (jf. præmis 39 og 40)

3.                     EF-varemærker – bemærkninger fra tredjemand og indsigelse – behandling af indsigelsen – bevis for brug af det ældre varemærke – reel brug – anvendelse af kriterierne i konkrete tilfælde (Rådets forordning nr. 40/94, art. 43, stk. 2 og 3) (jf. præmis 41)

4.                     EF-varemærker – bemærkninger fra tredjemand og indsigelse – behandling af indsigelsen – bevis for brug af det ældre varemærke – reel brug – bedømmelseskriterier – krav om konkrete og objektive beviser (Rådets forordning nr. 40/94, art. 43, stk. 2 og 3) (jf. præmis 42)

5.                     EF-varemærker – klagesag – prøvelse ved appelkamrene – suspension af proceduren – betingelser (Kommissionens forordning nr. 2868/95, art. 1, regel 20, stk. 7) (jf. præmis 61-63)

Angående

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 19. november 2008 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 0280/2008-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Selecciones Americanas, SA og Advance Magazine Publishers, Inc

Konklusion

1)

Det er ufornødent at træffe afgørelse vedrørende påstanden om annullation af afgørelse truffet den 19. november 2008 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 0280/2008-4), for så vidt som den fastslår, at der foreligger risiko for forveksling mellem det ansøgte EF-varemærke VOGUE CAFÉ og det spanske figurmærke VOGUE studio, der er registreret under nr. 2529728.

2)

I øvrigt frifindes Harmoniseringskontoret.

3)

Advance Magazine Publishers, Inc. betaler sagens omkostninger.