Appel iværksat den 7. februar 2011 af Erika Lenz til prøvelse af Personalerettens dom af 14. december 2010 i sag F-80/09, Lenz mod Kommissionen

(Sag T-78/11 P)

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Erika Lenz (Osnabrück, Tyskland) (ved advokaterne V. Lenz og J. Römer)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellantens påstande

Personalerettens dom af 14. december 2010, i sag F-80/09 ophæves fuldt ud.

Appellantens påstande for Personaleretten tages til følge.

Europa-Kommissionen betaler sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for sin appel har appellanten fremsat følgende fire anbringender:

1.    Første anbringende: Urigtig gengivelse af sagens faktiske omstændigheder i den appellerede doms præmis 29 og tilsidesættelse af procesreglementet.

Appellanten gør gældende, at Personaleretten accepterede den såkaldte "begrundelse", som Kommissionen havde angivet i den anfægtede afgørelse, skønt den ikke forelå på tysk, og appellanten derfor udtrykkeligt ikke havde anerkendt den. Personaleretten tilsidesatte derved såvel artikel 29 i sit procesreglement som Rådets forordning nr. 1 af 15. april 1958 om den ordning, der skal gælde for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på det sproglige område (EFT 1952-1958 s. 59). Efter appellantens opfattelse er den appellerede doms præmis 29 ikke blot udtryk for en procedurefejl, men ligeledes for en urigtig gengivelse af sagens faktiske omstændigheder.

2.    Andet anbringende: Urigtig fremstilling af erhvervet som Heilpraktiker i Tyskland.

Det gøres gældende, at Personaleretten gav en saglig ukorrekt fremstilling af det behandlende erhverv som Heilpraktiker i Tyskland.

3.    Tredje anbringende: Urigtig fremstilling af omstændighederne vedrørende tilsigelse af et vidne.

Appellanten gør gældende, at Personaleretten gav en urigtig fremstilling af de omstændigheder, der skulle føre til tilsigelse af et vidne. Personaleretten hævdede fejlagtigt i den appellerede doms præmis 20 og 45, at stævningen vedrørte godtgørelser til det berørte vidne. Efter appellantens opfattelse var der imidlertid tale om dokumentation af fremgangsmåder, der blev fulgt på det tidspunkt, hvor vidnet beskæftigede sig med den fælles sygesikringsordning for Den Europæiske Unions organer.

4.    Fjerde anbringende: Manglende gengivelse af omstændigheder ved dommens udarbejdelse.

Appellanten gør herved gældende, at visse af parternes bemærkninger under retsmødet ikke blev gengivet af Personaleretten i den appellerede dom og følgelig heller ikke blev behandlet.

____________