Appel iværksat den 25. august 2022 af LSEGH (Luxembourg) Ltd og London Stock Exchange Group Holdings (Italy) Ltd til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Udvidede Afdeling) den 8. juni 2022 i de forenede sager T-363/19 og T-456/19, Det Forenede Kongerige og ITV mod Kommissionen
(Sag C-564/22 P)
Processprog: engelsk
Parter
Appellanter: LSEGH (Luxembourg) Ltd og London Stock Exchange Group Holdings (Italy) Ltd (ved Rechtsanwalt A. von Bonin og advocaten O.W. Brouwer og A. Pliego Selie)
De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen, Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og ITV plc
Appellanterne har nedlagt følgende påstande
Den appellerede dom ophæves.
Der træffes endelig afgørelse, og Kommissionens afgørelse (EU) 2019/1352 af 2. april 2019 om Det Forenede Kongeriges statsstøtte (SA.44896) vedrørende skattefritagelse for koncernintern finansiering for kontrollerede udenlandske selskaber 1 (herefter »den omtvistede afgørelse«) annulleres.
Subsidiært hjemvises sagen til Retten med henblik på, at denne træffer endelig afgørelse i overensstemmelse med Domstolens dom.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale omkostningerne i denne sag og i sagen for Retten, herunder omkostningerne vedrørende eventuelle intervenienter.
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanterne har til støtte for appellen fremsat fem anbringender.
For det første begik Retten en retlig fejl ved at gengive national ret ukorrekt og ved at se bort fra beviser ved identificeringen af referenceordningen som Det Forenede Kongeriges regler om kontrollerede udenlandske selskaber i Part 9A i Taxation (International and Other Provisions) Act 2010 (skatteloven (TIOPA)) fra 2010 snarere end Det Forenede Kongeriges selskabsbeskatningsordning, som de er en udskillelig del af.
Selv om referenceordningen måtte være Det Forenede Kongeriges regler om kontrollerede udenlandske selskaber, begik Retten for det andet en retlig fejl ved identificeringen af målet med referenceordningen og som følge heraf en fejl ved identificeringen af bestemmelserne i Chapter 5 i Det Forenede Kongeriges CFC-regler som afgørende for den«normale« beskatning af ikkehandelsrelaterede finansieringsindtægter, således at »skattefritagelsen for koncernintern finansiering« i Chapter 9 i Part 9A af TIOPA ville indebære en »fordel«.
For det tredje begik Retten en retlig fejl i forbindelse med konstateringen af en selektiv fordel. Navnlig begik Retten en retlig fejl, da den med urette konkluderede, at økonomiske aktører, som kunne benytte sig af »skattefritagelsen for koncernintern finansiering« i Chapter 9 i Part 9A i TIOPA, befandt sig i en retlig og faktisk situation, som kunne sammenlignes med situationen for selskaber, som ikke befandt sig i en sådan situation.
For det fjerde tilsidesatte Retten artikel 263 TEUF og 296 TEUF, fordi den undlod at tage stilling til retlige anbringender og tilsidesatte sin begrundelsespligt, eftersom den i den omtvistede afgørelse satte sin egen begrundelse i stedet for Kommissionens begrundelse.
For det femte begik Retten en retlig fejl, da den konkluderede, at »skattefritagelsen for koncernintern finansiering« i Chapter 9 i Part 9A i TIOPA ikke er begrundet i referenceordningens karakter eller overordnede struktur.
____________
1 EUT 2019 L 216, s. 1.