Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 22. marts 2004 af Peróxidos Orgánicos S.A. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-120/04)

(Processprog: engelsk)

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 22. marts 2004 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Peróxidos Orgánicos S.A., Barcelona (Spanien), ved lawyers A. Creus og B. Uriarte.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Artikel 1, 2 og 4 i Kommissionens beslutning af 10. december 2003 om en procedure i henhold til artikel 81 EF (sag COMP/E-2/37.585 - Organiske peroxyder) annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

Subsidiært annulleres den bøde, sagsøgeren er blevet pålagt.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

I den anfægtede beslutning fastslog Kommissionen, at sagsøgeren bl.a. havde tilsidesat artikel 81 EF ved at deltage i en række aftaler og former for samordnet praksis på markedet for organiske peroxyder i perioden fra den 1. januar 1971 til den 31. december 1999. På dette grundlag pålagde Kommissionen sagsøgeren en bøde på 500 000 EUR.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført, at sagen mod sagsøgeren er forældet i henhold til forordning nr. 2988/74 1, eftersom sagsøgerens deltagelse i tilsidesættelsen ophørte i januar 1997, således at der var forløbet en periode på over fem år, før Kommissionen iværksatte de første skridt i sagen.

____________

1 - Rådets forordning (EØF) nr. 2988/74 af 26.11.1974 om forældelse af adgangen til at pålægge økonomiske sanktioner inden for Det europæiske Fællesskabs transport- og konkurrenceret og af adgangen til tvangsfuldbyrdelse af disse sanktioner (EFT L 319 af 29.11.1974, s. 1).