Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 25. marts 2004 af Francisco Rossi Ferreras mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-119/04)

(Processprog: fransk)

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 25. marts 2004 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Francisco Rossi Ferreras, Luxembourg, ved avocats Gilles Bounéou og Frédéric Frabetti, og med valgt adresse i Luxembourg.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Annullation af sagsøgerens bedømmelsesrapport for perioden fra den 1. juli 2001 til den 31. december 2002.

Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgeren 30 000 EUR i godtgørelse for den ikke-økonomiske skade, sagsøgeren har lidt.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgeren, der er tjenestemand ved Kommissionen, har anfægtet rapporten vedrørende hans karriereforløb for perioden 2001-2002.

Han har påberåbt sig, at der er sket tilsidesættelse af vedtægtens artikel 43, af princippet om god forvaltningsskik, princippet om forbud mod forskelsbehandling og om forbud mod vilkårlighed samt af begrundelsespligten. Han har ligeledes anført, at bedømmerne har anlagt et åbenbart fejlskøn og hævder at have været offer for moralsk chikane fra hans overordnedes side.

____________