Language of document :

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 14. september 2006 - Rossi Ferreras mod Kommissionen

(Sag T-119/04)1

(Tjenestemænd - karriereudviklingsrapport - annullationspåstand - bedømmelsesperioden 2001/2002 - udtalelse fra den tidligere overordnede - bedømmerens manglende hensyntagen - erstatningspåstand - afvisning)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Rossi Ferreras (Luxembourg, Luxembourg) (ved: avocats G. Bounéou og F. Frabetti)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved: G. Berscheid og V. Joris, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om delvis annullation af sagsøgerens karriereudvikling for bedømmelsesperioden 2001/2002 og om tilkendelse af en godtgørelse på 30 000 EUR for den lidte ikke-økonomiske skade.

Konklusion

Afgørelsen om vedtagelse af sagsøgerens karriereudvikling for perioden fra den 1. juli 2001 til den 31. december 2002 annulleres.

I øvrigt frifindes Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

Kommissionen betaler sagens omkostninger.

____________

1 - EUT C 156 af 12.6.2004.