Sag anlagt den 14. oktober 2009 - CEA mod Kommissionen

(Sag T-412/09)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Commissariat à l'énergie atomique (CEA) (Paris, Frankrig) (ved avocats J. García-Gallardo Gil-Fournier, M. Arias Díaz og C. Humpe)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Modtagelsen af stævningen (stævning, rettergangsfuldmagt og diverse kopier og dokumenter) bekræftes, og sagen antages til realitetsbehandling.

Den i CEA's navn og på dennes vegne af CEA's repræsentanter indgivne stævning behandles.

I henhold til artikel 230 EF annulleres Kommissionens afgørelse - som blev meddelt CEA ved skrivelse af 29. juli 2009 - om afvisning af at sidestille de beløb, som CEA har udbetalt i pensioneringsgodtgørelse, med støtteberettigede indirekte omkostninger og af at tildele CEA et regnskabsmetodecertifikat.

Subsidiært: 1) Det fastslås i medfør af artikel 238 EF, at udgifterne til den nævnte godtgørelse er en støtteberettiget omkostning under anvendelse af aftalereglerne i det syvende F&U-rammeprogram. 2) Det fastslås, at Det Europæiske Fællesskab ikke overholder sine kontraktlige forpligtelser over for CEA inden for rammerne af det syvende F&U-rammeprogram.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Principalt: Med det søgsmål, der er anlagt med hjemmel i artikel 230 EF, tilsigtes en annullation af Kommissionens endelige afgørelse, som blev meddelt Commissariat à l'énergie atomique (CEA) den 29. juli 2009, om afvisning af at sidestille de beløb, som CEA har udbetalt i pensioneringsgodtgørelse, med støtteberettigede indirekte omkostninger og af at tildele CEA et regnskabsmetodecertifikat for, at CEA kan angive sine indirekte personaleomkostninger med henblik på at få godtgjort de omkostninger, der var forbundet med gennemførelsen af samfinansierede projekter inden for rammerne af det syvende F&U-rammeprogram.

CEA er af den opfattelse, at Kommissionens afgørelse, hvorefter pensioneringsgodtgørelse ikke udgør støtteberettigede indirekte omkostninger, hviler på en urigtig retsanvendelse og et åbenbart urigtigt fejlskøn vedrørende de faktiske omstændigheder, og at Kommissionen har tilsidesat princippet om god forvaltningsskik, retssikkerheds- og proportionalitetsprincippet samt hensynet til den berettigede forventning.

Subsidiært tilsigtes det med søgsmålet med hjemmel i artikel 238 EF at få fastslået, at Kommissionen ikke overholder sine kontraktlige forpligtelser over for CEA derved, at den afviser at sidestille den pensioneringsgodtgørelse, som CEA har udbetalt, med støtteberettigede omkostninger og følgelig at godtgøre disse.

____________