Sag T-324/00

CDA Datenträger Albrechts GmbH

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Statsstøtte – misbrug af støtte – risiko for omgåelse af pålægget om tilbagesøgning – tilbagesøgning af støtten fra selskaber, der har erhvervet den oprindelige støttemodtagers driftsaktiver«

Sammendrag af dom

1.      Statsstøtte – tilbagesøgning af ulovlig støtte – støtte anvendt til fordel for en anden – Kommissionen bekendt med denne anvendelse – tilbagesøgning fra den, som støtten var bestemt for – udelukket

(Art. 88, stk. 2, EF)

2.      Statsstøtte – tilbagesøgning af ulovlig støtte – anvendelsesområde – støtte ydet til en koncern af virksomheder, der benytter interne overførsler af aktiver – tilbagesøgning fra en virksomhed i koncernen, der ikke har modtaget støtten, og som ikke har haft nogen fordel af overførslerne – udelukket

(Art. 88, stk. 2, EF)

3.      Statsstøtte – tilbagesøgning af ulovlig støtte – tilbagesøgning fra en virksomhed, der ikke har modtaget støtten, men har købt støttemodtagerens aktiver og viderefører dennes aktiviteter – betingelse – omgåelse af beslutningen, der påbød tilbagesøgning – konkret bedømmelse

(Art. 88, stk. 2, EF)

1.      Kommissionen er ikke berettiget til at kræve en ulovlig statsstøtte tilbagesøgt fra den virksomhed, som støtten var beregnet for, hvis den på tidspunktet for vedtagelsen af en beslutning herom ved eller ikke kan være uvidende om, at støtten ikke er kommet denne virksomhed til gode.

I den forbindelse er en beslutning, hvorved en støtte pålægges tilbagesøgt fra den virksomhed, som støtten var beregnet for, ikke i overensstemmelse med principperne vedrørende tilbagesøgning af ulovlig statsstøtte, såfremt Kommissionen, i det mindste på tidspunktet for vedtagelsen af beslutningen, rådede over en række relevante, samstemmende oplysninger, hvoraf det fremgik, at den pågældende virksomhed ikke havde opnået at modtage en stor del af støtten, fordi denne var blevet misbrugt til fremmede formål, og såfremt disse oplysninger gjorde det muligt, i det mindste tilnærmelsesvis, at fastslå misbrugets omfang. Kommissionen kan ikke som begrundelse for sin beslutning henholde sig til den omstændighed, at den berørte medlemsstats myndigheder ikke har forsynet den med præcise oplysninger vedrørende den del af støtten, der er blevet omdirigeret, når den ikke har gjort brug af de beføjelser, den råder over med henblik på at få meddelt disse oplysninger.

(jf. præmis 90-92)

2.      En virksomhed, der hører til en koncern af forbundne virksomheder, inden for hvilken der findes interne mekanismer til overførsel af aktiver, kan ikke pålægges at tilbagebetale en ulovlig statsstøtte, selv om den ikke har modtaget denne, med den begrundelse, at den ved sit tilhørsforhold til den nævnte koncern faktisk har opnået at modtage støtten, hvis det er ubestridt, at de nævnte overførselsmekanismer udelukkende er blevet anvendt til skade for virksomheden og ikke til dens fordel.

(jf. præmis 83 og 93)

3.      Den omstændighed, at en virksomhed har købt en del af aktiverne i en virksomhed, der har modtaget en ulovlig støtte, og fortsætter dennes aktiviteter, er ikke nødvendigvis tilstrækkelig til at konkludere, at der foreligger en foranstaltning med det formål at omgå følgerne af en beslutning fra Kommissionen om, at denne støtte skal tilbagesøges. Med henblik på at afgøre, om der faktisk har foreligget omgåelse, skal der således tages hensyn til omstændigheder såsom de nærmere vilkår for det nævnte køb, og navnlig den faktisk betalte pris, den omstændighed, at et vist antal aktiver fortsat hører til støttemodtagerens formue, og foranstaltningens økonomiske begrundelse.

(jf. præmis 95-111)