Sag T-456/11

International Cadmium Association (ICdA) m.fl.

mod

Europa-Kommissionen

»REACH – overgangsforanstaltninger vedrørende begrænsninger for fremstilling, markedsføring og anvendelse af cadmium og cadmiumforbindelser – bilag XVII til forordning (EF) nr. 1907/2006 – begrænsninger for anvendelsen af cadmiumpigmenter i plastmateriale – åbenbart urigtigt skøn – risikoanalyse«

Sammendrag – Rettens dom (Syvende Afdeling) af 14. november 2013

1.      Annullationssøgsmål – fjernelse af den anfægtede retsakt under retssagen – manglende ophævelse af den anfægtede retsakt – retsakter, der kan have haft retsvirkninger – søgsmål bevarer sin genstand – grundlag for et eventuelt erstatningssøgsmål – opretholdelse af søgsmålsinteressen

(Art. 263 TEUF)

2.      Tilnærmelse af lovgivningerne – registrering, vurdering og godkendelse af kemikalier – REACH-forordningen – begrænsninger for visse stoffer – indførelse af nye og ændring af gældende begrænsninger – Unionens myndigheders skønsbeføjelse – rækkevidde – retslig prøvelse – grænser – åbenbart urigtigt skøn

(Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1907/2006, art. 68, stk. 1, og bilag XVII)

3.      Tilnærmelse af lovgivningerne – registrering, vurdering og godkendelse af kemikalier – REACH-forordningen – begrænsninger for visse stoffer – indførelse af nye og ændring af gældende begrænsninger – betingelser – risikoanalyse

[Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1907/2006, art. 68, stk. 1, art. 137, stk. 1, litra a), og bilag XVII; Rådets forordning nr. 793/93, artikel 11]

1.      Fjernelsen ved en forordning med tilbagevirkende kraft fra og med datoen for anvendelsen af den anfægtede forordning af de begrænsninger for anvendelsen af visse produkter, som var blevet indført med sidstnævnte forordning, bevirker ikke, at annullationssøgsmålet mangler genstand, eftersom den anfægtede forordning formelt set ikke er blevet ophævet af Kommissionen.

Denne fjernelse medfører ikke i sig selv en forpligtelse for Unionens retsinstanser til at fastslå, at det er ufornødent at træffe afgørelse, som følge af at sagen mangler genstand, eller som følge af manglende søgsmålsinteresse på tidspunktet for afsigelse af dommen. En annullation af den anfægtede retsakt, der allerede er blevet gennemført, vil altid medføre en fordel for sagsøgerne, også selv om de med denne retsakt indførte omtvistede begrænsninger i mellemtiden er blevet tilbagekaldt med tilbagevirkende kraft fra datoen for anvendelsen af nævnte retsakt. Den anfægtede retsakt kan nemlig have haft retsvirkninger i den periode, hvor den regulerede de begrænsninger, der fandt anvendelse for de omhandlede produkter, dvs. fra tidspunktet for sin anvendelse indtil ikrafttrædelsen af den forordning, hvorved begrænsningerne blev fjernet.

Det skal endelig bemærkes, at den anfægtede retsakt i denne periode forbød visse anvendelser af de omhandlede produkter. I denne sammenhæng har sagsøgeren fortsat en interesse i at få fastslået, at den anfægtede forordning er ulovlig, da denne konstatering dels forpligter Fællesskabets retsinstanser i forbindelse med et erstatningssøgsmål, dels kan udgøre grundlaget for eventuelle udenretlige forhandlinger mellem Rådet og sagsøgeren med henblik på at udbedre det tab, sagsøgeren har lidt.

(jf. præmis 36-38)

2.      Med henblik på effektivt at gennemføre formålene med forordning nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) har Unionens myndigheder en bred skønsmargin på et komplekst teknisk område i udvikling, bl.a. vedrørende vurderingen af faktuelle forhold af videnskabelig og teknisk meget kompliceret art, til at bestemme karakteren og omfanget af sine tiltag, mens Unionens retsinstanser bør begrænse sig til at undersøge, om udøvelsen af dette skøn er behæftet med en åbenbar fejl, om der foreligger magtfordrejning, eller om lovgiver åbenbart har overskredet grænserne for sit skøn. I en sådan situation kan Unionens retsinstanser således ikke sætte deres egen vurdering af de faktiske omstændigheder af videnskabelig og teknisk karakter i stedet for institutionernes, som efter EUF-traktaten varetager denne opgave alene.

Ikke desto mindre omfatter Unionens myndigheders vide skønsbeføjelse, hvis udøvelse er omfattet af en begrænset retslig prøvelse, ikke udelukkende indholdet og rækkevidden af de bestemmelser, der skal vedtages, men også i et vist omfang konstateringen af de tilgrundliggende faktiske forhold. Imidlertid fordrer en sådan retslig prøvelse, selv om den har et begrænset omfang, at Unionens myndigheder, der er ophavsmænd til den relevante retsakt, er i stand til for Unionens retsinstanser at godtgøre, at retsakten blev vedtaget ved en egentlig udøvelse af deres skønsbeføjelse, hvilket forudsætter, at alle relevante forhold og omstændigheder angående den situation, som retsakten har til formål at regulere, tages i betragtning.

Den videnskabelige risikovurdering, der foretages af videnskabelige eksperter, skal give Kommissionen tilstrækkeligt pålidelige og sikre oplysninger for at sætte den i stand til at bedømme den fulde rækkevidde af det rejste videnskabelige spørgsmål og fastlægge sin politik på grundlag af en indsigt i sagsområdet. Kommissionen skal følgelig, for ikke at risikere at træffe vilkårlige foranstaltninger, der ikke under nogen omstændigheder kan støttes på forsigtighedsprincippet, påse, at de foranstaltninger, som den træffer, også hvor der er tale om præventive foranstaltninger, har grundlag i en videnskabelig risikoevaluering, der er så udtømmende som muligt under hensyn til den konkrete sags særlige omstændigheder.

Eftersom det ikke fremgår af sagsakterne, at Kommissionen har vurderet alle relevante forhold og omstændigheder angående den situation, som den anfægtede forordning havde til formål at regulere, har Kommissionen, idet den på grundlag af de nævnte videnskabelige oplysninger konkluderede, at der foreligger en risiko for menneskers sundhed og miljøet, der kræver en indsats på unionsplan, anlagt et åbenbart urigtigt skøn.

(jf. præmis 45, 46, 52 og 71)

3.      Selv om den anfægtede forordning, hvorved der indføres begrænsninger for visse stoffer, blev vedtaget i medfør af overgangsbestemmelserne i artikel 137, stk. 1, litra a), i forordning nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), forholder det sig ikke desto mindre således, at betingelserne i forordningens artikel 68 skal være opfyldt med henblik på en ændring af bilag XVII til forordningen.

Indførelsen ved den anfægtede forordning af nye begrænsninger for de omhandlede produkter forudsatte, at betingelserne i artikel 68, stk. 1, i forordning 1907/2006 var opfyldt. Vedtagelsen af den anfægtede forordning forudsatte dermed, at Kommissionen med rette skulle finde, at anvendelsen af de omhandlede stoffer i andre plastmaterialer end de, for hvilke denne anvendelse var begrænset før vedtagelsen af den anfægtede forordning, indebar en uacceptabel risiko for menneskers sundhed og miljøet, som det var nødvendigt at imødegå på unionsplan.

Selv såfremt det antages, at de foranstaltninger, som vedtages i henhold til artikel 137, stk. 1, litra a), i forordning nr. 1907/2006, ikke skal opfylde de materielle betingelser i denne forordnings artikel 68, men de regler, der var gældende inden vedtagelsen af denne forordning, dvs. artikel 11 i forordning nr. 793/93 om vurdering af og kontrol med risikoen ved eksisterende stoffer, må det konstateres, at sidstnævnte bestemmelse ligeledes foreskrev, at der udelukkende kunne indføres begrænsninger på grundlag af en risikovurdering.

(jf. præmis 47-50)