Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal de commerce de Paris (Frankrig) den 2. juni 2021 – AA, BB, AA’s ægtefælle, Groupe AA SNC, SI, AM, RH, RT, OE, MD, CJ, MI og Brouard-Daude SCP ved Xavier Brouard som domstolsudpeget kurator for Groupe AA SNC mod Allianz Bank SA, Allianz France SA, der er indtrådt i Métropole SA’s rettigheder, Abitbol & Rousselet SCP ved Frédéric Abitbol som domstolsudpeget administrator for Groupe AA SNC, BDR & Associés ved Xavier Brouard som kurator for Groupe AA SNC, SELAFA MJA ved Jérôme Pierrel, domstolsudpeget medkurator for AA, SELARL Axym ved Didier Courtoux, domstolsudpeget medkurator for AA, Bibus SA, tidligere Matinvest og Allianz I.A.R.D. SA, der er indtrådt i Métropole SA’s rettigheder
(Sag C-344/21)
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Tribunal de commerce de Paris
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: AA, BB, AA’s ægtefælle, Groupe AA SNC, SI, AM, RH, RT, OE, MD, CJ, MI og Brouard-Daude SCP ved Xavier Brouard som domstolsudpeget kurator for Groupe AA SNC
Sagsøgte: Allianz Bank SA, Allianz France SA, der er indtrådt i Métropole SA’s rettigheder, Abitbol & Rousselet SCP ved Frédéric Abitbol som domstolsudpeget administrator for Groupe AA SNC, BDR & Associés ved Xavier Brouard som kurator for Groupe AA SNC, SELAFA MJA ved Jérôme Pierrel, domstolsudpeget medkurator for AA, SELARL Axym ved Didier Courtoux, domstolsudpeget medkurator for AA, Bibus SA, tidligere Matinvest og Allianz I.A.R.D. SA, der er indtrådt i Métropole SA’s rettigheder
Præjudicielle spørgsmål
Skal de regler om fusionskontrol, som er fastsat i forordning nr. 4064/89 1 og nr. 139/2004 2 , fortolkes således, at en fusion, der gennemføres i strid med forpligtelserne til forudgående anmeldelse og udsættelse, skal kvalificeres som en ikke-anmeldt fusion, og hvad er i givet fald de retlige konsekvenser af den manglende anmeldelse for senere retlige dispositioner, der støttes på førstnævnte fusion? Skal den ikke-anmeldte fusion navnlig anses for »uforenelig« som omhandlet i forordning nr. 4064/89 og nr. 139/2004?
Skal artikel 3, stk. 5, litra a), i forordning nr. 4064/89 og nr. 139/2004 fortolkes således, at det forhold, at et finansieringsinstitut, et kreditinstitut eller et forsikringsselskab i mere end et år og uden Kommissionens tilladelse ejer aktier, udgør en uforenelig fusion?
Hvilke retlige konsekvenser knytter artikel 3, stk. 5, litra a), i forordning nr. 4064/89 og nr. 139/2004 til tilsidesættelsen af forpligtelsen til at anmode Kommissionen om forlængelse af fristen på et år for et kreditinstitut, andre finansieringsinstitutter eller et forsikringsselskabs ejerskab af aktier?
Skal overholdelsen af det almindelige retssikkerhedsprincip fortolkes således, at princippet sætter grænser for anfægtelsen af transaktioner, der er ulovlige i henhold til EU-retten, når ulovligheden er sket for meget lang tid siden, og fysiske og juridiske personer har stiftet subjektive rettigheder på den ulovlige transaktion? Omfatter de konstaterede overtrædelser af EU-retten i givet fald retten til at anlægge erstatningssøgsmål mod de personer, der er ansvarlige for ulovlighederne?
Skal Domstolens praksis om medlemsstaternes ansvar uden for kontraktforhold fortolkes således, at overtrædelser af EU-retten, som forårsages af et finansieringsinstitut, der udgør en særskilt statslig enhed, medfører en erstatningspligt for staten i forhold til de skadelidte som følge af ulovligheden på de almindelige betingelser, der er fastsat i EU-retten?
Skal artikel 108, stk. 3, TEUF fortolkes således, at forud for Stardust Marine-dommen kunne et lån til en fordelagtig sats af selektiv art, der indebar en fordel i forhold til de normale markedsvilkår, anses for institutionelt at hidrøre fra »statsmidler«, eftersom lånet blev ydet af en offentlig virksomhed, uden at det er nødvendigt at efterprøve, om lånet funktionelt kan tilregnes staten?
Pålægger medlemsstaternes pligt til loyalt samarbejde, der er fastsat i artikel 4, stk. 3, TEU, sammenholdt med den effektive virkning og den direkte virkning af [EF-traktatens] artikel 88, stk. 3, [nu artikel 108, stk. 3, TEUF,] at den retsinstans, der behandler sagens realitet, af egen drift skal behandle og i givet fald erklære enhver statsstøtte, der ikke er anmeldt til Kommissionen, ulovlig?
Hvilke retsvirkninger medfører det forhold, at en statsstøtte i strid med artikel 108, stk. 3, TEUF ikke er anmeldt til Europa-Kommissionen, navnlig med hensyn til gyldigheden af de erhvervelsestransaktioner, som har kunnet gennemføres med nævnte statsstøtte?
Skal artikel 108, stk. 3, TEUF fortolkes således, at den omstændighed, at et offentligt kreditinstitut i stort omfang har anvendt sin kapital som selektiv fordel for en anden bank, udgør statsstøtte?
Skal artikel 101 TEUF, som fortolket af Domstolen i dom ALLIANZ HUNGARIA, forstås således, at en aftale, som en fuldmagtshaver indgår med andre virksomheder, og som medfører en tilsidesættelse af en lovbestemt forpligtelse, skal anses for at have et konkurrencebegrænsende formål, når den nationale franske lovgivning forbyder fuldmagtshaver at blive erhverver af et formuegode, som vedkommende skal sælge, og pålægger denne en loyalitetsforpligtelse og en informationspligt i forhold til sin fuldmagtsgiver eller sine fuldmagtsgivere?
Foreligger der en overtrædelse af artikel 101 TEUF, når virksomhederne ved indbyrdes aftale bevidst har skjult oplysninger for Europa-Kommissionen vedrørende de forpligtelser (navnlig anmeldelsespligten), der påhviler virksomhederne på fusionsområdet og statsstøtteområdet?
Foreligger der en overtrædelse af artikel 101 TEUF, når en aftale mellem virksomheder har bidraget til at skjule oplysninger for Europa-Kommissionen vedrørende de forpligtelser (navnlig anmeldelsespligten), der påhviler virksomheder eller nogle af virksomhederne på fusionsområdet?
Foreligger der en overtrædelse af artikel 101 TEUF, når en aftale mellem virksomheder bl.a. har til formål eller bevirker, at en statsstøtte ikke anmeldes behørigt til Europa-Kommissionen?
Skal artikel 3 i direktiv 2014/104/EU 3 fortolkes således, at »fuld erstatning«, som foreskrives heri, i det foreliggende tilfælde svarer til den aktuelle kursværdi af ADIDAS?
Skal artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/104/EU af 26. november 2014 om visse regler for søgsmål i henhold til national ret angående erstatning for overtrædelser af bestemmelser i medlemsstaternes og Den Europæiske Unions konkurrenceret eller effektivitetsprincippet, som denne bestemmelse er udtryk for, under hensyn til alle de relevante faktiske omstændigheder i det foreliggende tilfælde, fortolkes således, at retten til erstatning for den skade, der er forårsaget af de overtrædelser af artikel 101 TEUF, som sagsøgerne har påberåbt sig, er forældet?
Eftersom dette direktiv ikke finder anvendelse på overtrædelser af EU-retlige bestemmelser om fusioner og statsstøtte, hvilke EU-retlige regler finder da anvendelse på området for den eventuelle forældelse af retten til erstatning, og hvorledes skal de fortolkes i betragtning af de relevante faktiske omstændigheder i det foreliggende tilfælde?
____________
1 Rådets forordning (EØF) nr. 4064/89 af 21.12.1989 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (EFT 1989, L 395, s. 1).
2 Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20.1.2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (»EF-fusionsforordningen«) (EUT 2004, L 24, s. 1).
3 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/104/EU af 26.11.2014 om visse regler for søgsmål i henhold til national ret angående erstatning for overtrædelser af bestemmelser i medlemsstaternes og Den Europæiske Unions konkurrenceret (EUT 2014, L 349, s. 1).