Sag anlagt den 7. juni 2012 - UTi Worldwide m.fl. mod Kommissionen
(Sag T-264/12)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøgere: UTi Worldwide, Inc. (Tortola, De Britiske Jomfruøer), UTi Nederland BV (Schiphol, Nederlandene) og UTi Worldwide (UK) Ltd (Reading, Det Forenede Kongerige) (ved advokat P. Kirch)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgernes påstande
Artikel 1 og 2 i Kommissionens afgørelse K(2012) 1959 endelig af 28. marts 2012 i sag COMP/39.462 - "Godsbefordring" - annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgerne.
Subsidiært annulleres artikel 2 i afgørelsen af 28. marts 2012, for så vidt som den vedrører sagsøgerne, og følgelig ophæves eller nedsættes bøden.
Det fastslås, at hvad Retten konstaterer og fastslår vedrørende UTi Nederland og UTi UK fuldt ud omfatter UTi Worldwide Inc., der som moderselskab ikke har været indblandet i de faktiske omstændigheder, der ligger til grund for afgørelsen, men i afgørelsen holdes ansvarlig for sine datterselskaber.
Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne anført to anbringender, der hver kan opdeles i tre led.
Med det første anbringende til støtte for den første påstand har sagsøgerne gjort følgende gældende, idet de har hævdet, at de ikke overtrådte artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53:
Kommissionen begik en åbenbar fejl ved at anse sagsøgerne for at have deltaget i kartellet vedrørende Automated Manifest System ("AMS"), ved ikke at have vurderet de faktiske omstændigheder rigtigt og ved ikke at have foretaget en fuldstændig og korrekt analyse af sit eget bevismateriale, eftersom:
Kommissionen analyserede de faktiske omstændigheder i sit eget bevismateriale urigtigt.
Rækkevidden af drøftelserne inden for rammerne af foreningen Freight Forward International ("FFI") blev angivet urigtigt i afgørelsen.
Medlemmerne af FFI blev ikke enige om en pris eller en række af priser.
Sagsøgerne og andre godstransportører pålagde AMS-gebyrer selektivt for at opnå konkurrencemæssige fordele.
Kommissionen så bort fra klare beviser for, at sagsøgernes medlemskab af FFI ikke godtgjorde, at sagsøgerne deltog i kartellet vedrørende AMS-gebyr.
Kommissionen så bort fra klare beviser for, at sagsøgerne selv fastsatte deres AMS-gebyr på grundlag af lufttransportørers AMS-gebyrer og andre faktorer for markedsreguleret prisdannelse.
Kommissionen har ikke bevist, at sagsøgerne deltog i nogen aftale med henblik på at fordreje konkurrencen i den forstand, hvori udtrykket anvendes i artikel 101, stk. 1, TEUF og EØS-aftalens artikel 53, eftersom:
Sagsøgernes deltagelse i seks møder inden for rammerne af FFI og i telefonkonferencer ikke retligt kan kvalificeres som en overtrædelse af artikel 101 TEUF, og
afgørelsen ikke indeholder bevis for, at sagsøgerne deltog i nogen bilaterale eller multilaterale drøftelser uden for rammerne af FFI vedrørende AMS-gebyr.
AMS-gebyrerne havde igen mærkbar indvirkning på konkurrencen, eftersom:
AMS-gebyrerne udgjorde en meget lille del af den samlede transportpris, og
AMS-gebyrerne uundgåeligt byggede på lufttransportørernes beslutning om at indføre et gebyr og derfor ingen mærkbar indvirkning havde på markedet.
Med det andet anbringende til støtte for den anden påstand har sagsøgerne gjort følgende gældende, idet de hævder, at Kommissionens afgørelse for så vidt angår bøderne er i strid med artikel 23, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003
2, med Kommissionens egne retningslinjer for beregning af bøder og med proportionalitetsprincippet samt er behæftet med en regnefejl:
Kommissionen anvendte ikke begrebet "grovhed" i den forstand, hvori det anvendes i artikel 23, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 og i artikel 19 og 20 i retningslinjerne for beregning af bøder, eftersom:
Sagsøgerne faktisk ikke deltog i den påståede overtrædelse.
Den påståede overtrædelse faktisk ikke blev gennemført.
Sagsøgernes handlinger ikke er individualiseret i forhold til alle de berørte virksomheders samlede adfærd.
Kommissionen har tilsidesat proportionalitetsprincippet, eftersom:
Anvendelsen af en sats på 16% er uforholdsmæssig i forhold til jus og faktum i sagen.
Beregningerne på grundlag af hele markedet for godstransportydelser er uforholdsmæssige.
Den anvendte varighedskoefficient er uforholdsmæssig.
Det er uforholdsmæssigt, at lade grundbeløbet omfatte et ekstrabeløb.
Den bøde, som Kommissionen alene har pålagt UTi Worldwide Inc. i dets egenskab af moderselskab, er kunstigt og urigtigt forhøjet på grund af Kommissionens matematiske formel.
____________1 - Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT 2003 L 1, s. 1).2 - etningslinjer for beregning af bøder efter artikel 23, stk. 2, litra a), i forordning nr. 1/2003 (EUT 2006 C 210, s. 2).