Sag anlagt den 4. maj 2007 - General Technic-Otis mod Kommissionen

(Sag T-141/07)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: General Technic-Otis Sàrl (Howald, Storhertugdømmet Luxembourg) (ved avocat M. Nosbusch)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Kommissionens beslutning af 21. februar 2007 vedrørende en procedure i henhold til artikel 81 EF og EØS-aftalens artikel 53 i sag COMP/E-1/38.823 - Elevators and Escalators - annulleres i henhold til artikel 230 EF for så vidt som den angår General Technic-Otis.

Subsidiært annulleres eller nedsættes den bøde, sagsøgeren er blevet pålagt ved denne beslutning, i henhold til artikel 229 EF.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har med dette søgsmål nedlagt påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning K(2007) 512 endelig udg. af 21. februar 2007 vedrørende en procedure i henhold til artikel 81 EF og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/E-1/38.823 - PO/Elevators and Escalators), angående et kartel på markedet for installation og vedligeholdelse af elevatorer og rulletrapper i Belgien, Tyskland, Luxembourg og Nederlandene med henblik på manipulering af udbud, opdeling af markeder, prisfastsættelse, tildeling af projekter og af kontrakter om salg, installation, vedligeholdelse og modernisering af apparater og udveksling af oplysninger, for så vidt som beslutningen vedrører sagsøgeren. Subsidiært har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation eller nedsættelse af den bøde, selskabet er blevet pålagt ved den anfægtede beslutning.

Sagsøgeren har til støtte for disse påstande fremført syv anbringender.

Sagsøgeren har med sit første anbringende gjort gældende, at Kommissionen har begået retlige og faktiske fejl ved anvendelsen af reglerne om bødeberegning, idet den har fundet, at den kritiserede praksis udgør "en meget alvorlig" overtrædelse. Sagsøgeren har gjort gældende, at bødens grundbeløb derfor burde nedsættes under hensyn til det relevante markeds begrænsede geografiske udstrækning samt den kritiserede praksis' begrænsede indvirkning på det pågældende marked.

Sagsøgeren har med sit andet anbringende gjort gældende, at Kommissionen har begået retlige og faktiske fejl, idet den ikke har taget hensyn til sagsøgerens reelle økonomiske mulighed for at forårsage en skade. Sagsøgeren har ligeledes gjort gældende, at Kommissionen ved bødefastsættelsen burde have taget hensyn til, at sagsøgeren er en lille eller mellemstor virksomhed, som administreres fuldstændigt selvstændigt, og som derfor ikke kan forårsage alvorlig skade på markedet.

Sagsøgeren har med sit tredje anbringende gjort gældende, at Kommissionen har begået retlige og faktiske fejl, idet den ikke har begrænset bøden til 10% af sagsøgerens omsætning, og idet den ved beregningen af den maksimale bøde, der skulle pålægges sagsøgeren, ikke havde grundlag for at tage hensyn til moderselskabernes omsætning.

Sagsøgeren har med sit fjerde anbringende gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat ligebehandlingsprincippet, idet den ikke har anvendt ansvarsprincipperne ens på samtlige medlemmer af det pågældende kartel. Sagsøgeren har fastholdt, at Kommissionen har tilskrevet sagsøgerens moderselskaber de kritiserede former for praksis, hvorimod den ikke har gjort dette for et andet selskab, der blev forfulgt ved samme beslutning, selv om dette selskab befandt sig i en situation, der kunne sammenlignes med sagsøgerens, for så vidt angår moderselskabernes kontroludøvelse.

Sagsøgeren har med sit femte anbringende gjort gældende, at Kommissionen har begået en faktisk fejl, idet den ikke har indrømmet sagsøgeren en bødenedsættelse på 50% i henhold til samarbejdsmeddelelsen ¹. Sagsøgeren har gjort gældende, at selskabet hele tiden samarbejdede tæt og navnlig omfattende med Kommissionens tjenestegrene, og at dette samarbejde berettiger til den maksimale bødenedsættelse i henhold til samarbejdsmeddelelsen, dvs. 50%.

Sagsøgerens sjette anbringende vedrører en tilsidesættelse af princippet om den berettigede forventning, for så vidt som Kommissionen ikke har indrømmet sagsøgeren en yderligere bødenedsættelse på 10% som følge af, at selskabet ikke har anfægtet de faktiske omstændigheder. Sagsøgeren har gjort gældende, at klagepunktsmeddelelsen samt Kommissionens beslutningspraksis gav sagsøgeren en berettiget forventning om på grundlag heraf at opnå en nedsættelse på ikke blot 1%, som er blevet tildelt ved den anfægtede beslutning, men på 10%.

Det syvende anbringende vedrører en tilsidesættelse af princippet om straffenes proportionalitet, for så vidt som den bøde, der er pålagt sagsøgeren, er ubegrundet under hensyn til den pågældende overtrædelse, og navnlig under hensyn til dens angiveligt begrænsede indvirkning på markedet, samt at den er iværksat af et selskab af begrænset størrelse.

____________

¹ - Kommissionens meddelelse om bødefritagelse eller bødenedsættelse i kartelsager, EFT 2002 C 45, s. 3.