Sag anlagt den 7. maj 2007 - OTIS m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-145/07)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: OTIS SA (Dilbeek, Belgien), OTIS GmbH & Co. OHG (Berlin, Tyskland), Otis BV (Amersfoort, Nederlandene) og Otis Elevator Co. (Farmington, De Forenede Stater) (ved lawyer A. Winckler og solicitor J. Temple Lang)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgernes påstande

Den bøde, som Otis er blevet pålagt ved beslutningen, annulleres eller nedsættes væsentligt.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Retten træffer enhver anden foranstaltning, den måtte finde passende.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgerne har i henhold til artikel 230 EF nedlagt påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning K(2007) 512 endelig udg. af 21. februar 2007 (sag COMP/E-1/38.823 - PO/Elevators and Escalators), hvorved sagsøgerne sammen med andre virksomheder blev fundet ansvarlige for at have deltaget i fire enkeltstående, sammenhængende og fortsatte tilsidesættelser af artikel 81, stk. 1, EF ved opdeling af markeder gennem aftaler eller samordning om udbud og salgsaftaler, installation, vedligeholdelse og modernisering af elevatorer og rulletrapper.

Sagsøgerne har til støtte for sine påstande påberåbt sig ni anbringender, og de har ikke bestridt de faktiske omstændigheder, der er fastslået i den anfægtede beslutning.

Kommissionen har foretaget en urigtig anvendelse af det pågældende juridiske kriterium, da den fandt Otis Elevator Company ansvarlig for de lokale enheders adfærd, eftersom Otis Elevator Company ikke udøvede afgørende indflydelse på disse lokale datterselskabers daglige forretningsadfærd og ikke kunne have kendskab til deres ulovlige adfærd.

Kommissionen har foretaget en urigtig anvendelse af retningslinjerne for bødeberegning ¹ og tilsidesat proportionalitetsprincippet i følgende tilfælde:

Ved forhøjelsen af bøden som afskrækkende virkning i forhold til hele koncernens omsætning.

Ved fastsættelsen af grundbeløbet vedrørende Tyskland, eftersom Kommissionen undlod at tage hensyn til, at de ulovlige ordninger udelukkende vedrørte rulletrapper og "højværdis"-/højhastighedselevatorer, som kun udgør en lille andel af det samlede antal elevatorer.

Kommissionen har tilsidesat samarbejdsmeddelelsen ²:

Ved ikke at indrømme Otis immunitet for de ulovlige ordninger i Tyskland, eftersom Otis var det eneste firma, der fremlagde beviser og oplysninger om hele formålet med og varigheden af elevator- og rulletrappeordningerne

Ved ikke at indrømme Otis delvis immunitet vedrørende henholdsvis rulletrapper og elevatorer for visse tidsrum og ved ikke at begrunde dette.

Subsidiært burde Kommissionen have indrømmet en nedsættelse på 50% og under alle omstændigheder en væsentlig større nedsættelse end 25%. Sagsøgerne har gjort gældende, at Kommissionen foretog en urigtig vurdering af omfanget og betydningen af den merværdi, Otis' beviser gav.

Endvidere har Kommissionen tilsidesat Otis' berettigede forventninger og proportionalitetsprincippet:

Idet den ikke indrømmede Otis den sædvanlige nedsættelse på 10% for ikke at have bestridt de faktiske omstændigheder vedrørende Belgien, Tyskland og Luxembourg

Idet den ikke indrømmede Otis en nedsættelse for at have fremlagt afklarende og supplerende oplysninger.

Endelig har Kommissionen, da den fastsatte bøden vedrørende Belgien, Tyskland og Luxembourg, foretaget en urigtig anvendelse af samarbejdsmeddelelsen og retningslinjerne for bødeberegning.

____________

¹ - Retningslinjer for beregningen af bøder i henhold til artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17 og artikel65, stk. 5, i EKSF-traktaten (EFT 1998 C 9, s. 3).

² - Kommissionens meddelelse om bødefritagelse eller bødenedsættelse i kartelsager (EFT 2002C 45, s. 3).