Language of document :

Sag anlagt den 29. november 2023 – Republikken Polen mod Forbundsrepublikken Tyskland

(Sag C-730/23)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Republikken Polen (ved B. Majczyna og S. Żyrek, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Forbundsrepublikken Tyskland

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at Forbundsrepublikken Tyskland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til traktaterne, idet den ulovligt har overført affald til Republikken Polen.

Forbundsrepublikken Tyskland tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Republikken Polen har med sit søgsmål foreholdt Forbundsrepublikken Tyskland, at denne ikke har efterkommet sine forpligtelser i henhold til forordning (EF) nr. 1013/2006 om overførsel af affald 1 .

Polen har til støtte for sit søgsmål fremsat følgende tre anbringender:

Første anbringende: Tilsidesættelse af forpligtelsen til at sørge for, at ulovligt overført affald tages tilbage inden for 30 dage (artikel 24, stk. 2, i forordning nr. 1013/2006)

Polen gør med sit første anbringende gældende, at Tyskland har tilsidesat sin forpligtelse i henhold til artikel 24, stk. 2, første og andet afsnit, i forordning nr. 1013/2006 til at sørge for tilbagetagelse af ulovligt overført affald inden for 30 dage.

Polen er af den opfattelse, at overførslerne af affald fra tysk område til seks grunde i Polen (Tuplice, Stary Jawor, Sobolew, Gliwice, Sarbia og Bzowo) er ulovlige overførsler, som tyskere har stået for. Til trods for meddelelsen fra de polske myndigheder om de ulovlige overførsler og begrundelserne herfor, har hverken de, der har stået for overførslerne, eller de tyske myndigheder sørget for, at affaldet er blevet ført tilbage til Tyskland inden for 30 dage. De tyske myndigheder har heller ikke aftalt en anden frist for tilbagetagelsen af affaldet med Polen.

Andet anbringende: Tilsidesættelse af forpligtelsen til at anse affald som værende anført i bilag IV til forordning nr. 1013/2006 (artikel 28, stk. 2, i forordning nr. 1013/2006)

Polen gør med sit andet anbringende gældende, at Tyskland har tilsidesat artikel 28, stk. 2, i forordning nr. 1013/2006 med hensyn til overførslen af affald fra tysk område til fire grunde i Polen (Sobolew, Gliwice, Sarbia, Bzowo).

For så vidt angår disse overførsler er der mellem Polen og Tyskland uenighed om klassifikationen af det overførte affald. Polen er af den opfattelse, at det overførte affald er byggeaffald og blandet kommunalt indsamlet affald, som derfor burde være blevet underkastet anmeldelsesproceduren i henhold til artikel 3, stk. 1, litra b), i forordning nr. 1013/2006. Tyskland er derimod af den opfattelse, at der er tale om affald som omhandlet i bilag III, der er omfattet af den forenklede informationsprocedure i henhold til artikel 18 i forordning nr. 1013/2006. På grund af denne uenighed er Tyskland i henhold til artikel 28, stk. 2, i forordning nr. 1013/2006 forpligtet til at anse det pågældende affald som værende anført i bilag IV til forordning nr. 1013/2006. Denne forpligtelse har Tyskland ikke efterkommet.

Tredje anbringende: Tilsidesættelse af forpligtelsen til loyalt samarbejde (artikel 4, stk. 3, TEU)

Polen gør med sit tredje anbringende endelig gældende, at Tyskland ved at undlade at træffe foranstaltninger til afklaring af de faktiske omstændigheder, der er relateret til den ulovlige overførsel af affald, har tilsidesat sin forpligtelse til loyalt samarbejde i henhold til artikel 4, stk. 3, TEU.

Tyskland har i forbindelse med proceduren for informationsudveksling og koordineringen af foranstaltninger mellem de to stater gjort sig skyldig i en række forsømmelser. Disse forsømmelser og Tysklands manglende medvirken har gjort det svært for Polen at fastlægge de faktiske omstændigheder, gjort det umuligt at sikre den fulde virkning af bestemmelserne i forordning nr. 1013/2006 og ført til, at ulovligt overført affald i flere år er forblevet på de seks omhandlede grunde i Polen.

____________

1     Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 af 14.6.2006 om overførsel af affald (EUT 2006, L 190, s. 1).