Sag T-208/01

Volkswagen AG

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Konkurrence – bilforhandling – artikel 81, stk. 1, EF – prisaftale – aftalebegrebet – bevis for en aftales eksistens«

Sammendrag af dom

1.      Konkurrence – aftaler – aftaler mellem virksomheder – begreb – samstemmende vilje til at indrette en adfærd på markedet – opfordring fra en fabrikant til konkurrencestridig adfærd rettet til de forhandlere, som har underskrevet en forhandlerkontrakt i overensstemmelse med konkurrenceretten – kan ikke antages i fravær af bevis for accept fra forhandlerne

(Art. 81, stk. 1, EF)

Begrebet aftale i artikel 81, stk. 1, EF’s forstand forudsætter, at mindst to parter har en samstemmende vilje, således at en beslutning truffet af en virksomhed, der udgør en ensidig adfærd, ikke falder ind under det i artiklen fastsatte forbud, såfremt beslutningen ikke i det mindste stiltiende accepteres af en anden virksomhed.

Kommissionen er derfor ikke berettiget til at lægge til grund, at den tilsyneladende ensidige adfærd, som en fabrikant følger i sin forretningsforbindelse med sine sælgere, reelt udgør en aftale mellem virksomheder i artikel 81, stk. 1, EF’s forstand, medmindre den har godtgjort, at der foreligger et udtrykkeligt eller stiltiende samtykke fra de andre medkontrahenter til fabrikantens handlemåde.

Herved kan det vel udmærket tænkes, at en aftalemæssig udvikling af en ifølge konkurrenceretten retmæssig forhandleraftale kan antages at være blevet accepteret på forhånd af forhandlerne på tidspunktet for underskrivelsen af en lovlig forhandleraftale, der enten er forudset i aftalen eller er en udvikling, som forhandlerne, henset til handelssædvane eller retsregler, ikke kan modsætte sig. Derimod kan det ikke godtages, at en ulovlig aftalemæssig udvikling af samme forhandlerkontrakt, såsom den af fabrikanten rettede opfordring til forhandlerne om at ophøre med rabattildeling, kan betragtes som accepteret på forhånd på tidspunktet for underskrivelsen af denne lovlige kontrakt. I sidstnævnte tilfælde kan et samtykke til en ulovlig aftalemæssig udvikling, der ønskes af fabrikanten, ikke foreligge, før forhandleren har viden om denne udvikling.

(jf. præmis 30-36 og 45)