Sag T-396/10

Zucchetti Rubinetteria SpA

mod

Europa-Kommissionen

»Konkurrence – karteller – belgiske, tyske, franske, italienske, nederlandske og østrigske markeder for badeværelsesudstyr og ‑inventar – afgørelse, der fastslår en overtrædelse af artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 – koordinering af prisforhøjelser og udveksling af følsomme kommercielle oplysninger – begrebet overtrædelse – samlet overtrædelse – relevant marked – retningslinjer for beregningen af bøder af 2006 – grovhed – koefficienter«

Sammendrag – Rettens dom (Fjerde Afdeling) af 16. september 2013

1.      Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – Kommissionens skøn – domstolsprøvelse – Unionens retsinstansers fulde prøvelsesret – rækkevidde – hensyntagen til retningslinjerne for beregning af bøder – grænser – overholdelse af almindelige retsprincipper

(Art. 261 TEUF og 263 TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 31; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02)

2.      Karteller – aftaler og samordnet praksis udgør en samlet overtrædelse – begreb – samlet kartel – kriterier – samlet mål – de nærmere omstændigheder ved overtrædelsen – ingen betydning

(Art. 101, stk. 1, TEUF)

3.      Konkurrence – administrativ procedure – kommissionsafgørelse, der fastslår en overtrædelse – pligt til at afgrænse det pågældende marked – rækkevidde

(Art. 101, stk. 1, TEUF)

4.      Karteller – samordnet praksis – begreb – koordinering og samarbejde uforenelig med hver virksomheds forpligtelse til selvstændigt at fastsætte sin markedsadfærd – udveksling af oplysninger mellem konkurrenter – konkurrencebegrænsende formål eller virkning – formodning – betingelser

(Art. 101, stk. 1, TEUF)

5.      Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – overtrædelsens grovhed – formildende omstændigheder – adfærd, der afviger fra den, der blev aftalt i kartellet – begrænset deltagelse – betingelser

(Art. 101, stk. 1, TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2 og 3; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02, punkt 29, tredje led)

6.      Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – beregningsmetode fastsat i Kommissionens retningslinjer – beregning af bødens grundbeløb – hensyntagen til overtrædelsens kendetegn i dens helhed

(Art. 101, stk. 1, TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02, punkt 9-11 og 21-23)

7.      Konkurrence – bøder – beslutning om pålæggelse af bøder – begrundelsespligt – rækkevidde

(Art. 296 TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2 og 3; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02)

8.      Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – overtrædelsens grovhed – fastsættelse af bøden i forhold til de forhold, der indgår i vurderingen af overtrædelsens grovhed

(Art. 101, stk. 1, TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2 og 3; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02)

9.      Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – overtrædelsens grovhed – grovheden af den enkelte berørte virksomheds deltagelse – sondring – kartel, der omfatter flere grene

(Art. 101, stk. 1, TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 3; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02)

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 17 og 143-145)

2.      Inden for konkurrenceområdet gælder det, at en overtrædelse af artikel 101, stk. 1, TEUF kan følge ikke blot af særskilte aftaler eller samordnet praksis, som bør pålægges sanktioner som særskilte overtrædelser, men ligeledes af en række af aftaler eller samordnet praksis, som er forbundet på en sådan måde, at de bør anses for at være dele af en samlet overtrædelse. For at fastslå eksistensen af en samlet overtrædelse påhviler det Kommissionen at godtgøre, at aftalerne eller den samordnede praksis, selv om de vedrører forskellige goder, tjenesteydelser eller geografiske områder, er en del af en samlet plan, som de berørte virksomheder bevidst har gennemført med henblik på at realisere et samlet konkurrencebegrænsende mål.

Ved undersøgelsen af spørgsmålet, om den omhandlede ulovlige praksis udgør flere overtrædelser eller en samlet overtrædelse, skal det ikke undersøges, om den omhandlede praksis vedrører produkter, der tilhører ét og samme marked, men om virksomhederne selv betragtede denne praksis som en del af en sådan samlet plan.

Kommissionen begår ikke en retlig fejl, når den fastslår, at de tre omhandlede undergrupper af produkter er genstand for en samlet overtrædelse, selv om de tilhører forskellige produktmarkeder.

En konstatering af, at de omhandlede undergrupper af produkter ikke er en del af ét og samme produktmarked, fordi de ikke er substituerbare ud fra et udbuds- eller efterspørgselssynspunkt, og fordi der er tale om produkter, der er forskellige såvel teknologisk, kommercielt og æstetisk, rejser ikke tvivl om de faktiske forhold, som førte Kommissionen til at fastslå, at den omhandlede praksis skal anses for at være en del af en samlet overtrædelse, henset til det indbyrdes afhængighedsforhold, der findes mellem dem, og eksistensen af en samlet gennemførelsesplan.

(jf. præmis 25, 26, 30, 31 og 36)

3.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 28 og 38)

4.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 53-59, 89-92 og 95)

5.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 84, 132 og 133)

6.      Inden for konkurrenceområdet omfatter den metode, som Kommissionen anvender ved fastsættelsen af bøder, som det fremgår af punkt 9-11 i retningslinjerne for beregningen af bøder efter artikel 23, stk. 2, litra a), i forordning nr. 1/2003, to etaper. Kommissionen fastsætter i første omgang et grundbeløb for hver virksomhed eller virksomhedssammenslutning. Den kan for det andet regulere dette grundbeløb i op- eller nedadgående retning, henset til de skærpende eller formildende omstændigheder, der karakteriserer hver enkelt af de berørte virksomheders deltagelse.

Hvad nærmere bestemt angår den første fase af metoden til fastsættelse af bøderne fastsættes den del af værdien af omsætningen, der tages i betragtning i henhold til punkt 21-23 i retningslinjerne af 2006 (koefficienten for »overtrædelsens grovhed«), til et niveau inden for et interval fra 0-30% under hensyntagen til et vist antal faktorer, såsom overtrædelsens art, virksomhedernes samlede markedsandel, overtrædelsens geografiske udstrækning og spørgsmålet om, hvorvidt overtrædelsen er blevet udmøntet i praksis eller ej, idet aftaler om prisfastsættelse, markedsdeling og begrænsning af produktionen på grund af deres art betragtes som de mest alvorlige konkurrencebegrænsninger. I medfør af bestemmelserne i retningslinjernes punkt 25 præciseres det, at Kommissionen med afskrækkende formål lader bødens grundbeløb omfatte en andel, som giver mulighed for at beregne et ekstrabeløb (koefficienten for »ekstrabeløb«) inden for et interval på mellem 15 og 25% af afsætningens værdi under hensyntagen til de ovenfor nævnte faktorer.

Den forskel i den geografiske rækkevidde, der følger af virksomhedernes deltagelse i på den ene side den samlede overtrædelse i sin helhed, som omfatter områderne for seks af Unionens medlemsstater, og på den anden side på en enkelt medlemsstats område, begrunder derfor anvendelsen af forskellige koefficienter for »overtrædelsens grovhed« og »ekstrabeløb«. En overtrædelse, der omfatter seks geografiske områder inden for Unionen og berører tre undergrupper af produkter, kan ikke gyldigt anses for at have samme grovhed, som en overtrædelse, der blev begået på én enkelt medlemsstats område, og som berørte to undergrupper af produkter. Henset til rækkevidden af påvirkningen af konkurrencen inden for Unionen må den første overtrædelse anses for at være grovere end den anden overtrædelse.

(jf. præmis 103, 104 og 118)

7.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 111)

8.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 120 og 121)

9.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 123)