Language of document : ECLI:EU:T:2013:496





Rettens kendelse (Syvende Afdeling) af 9. september 2013 – Planet mod Kommissionen

(Sag T-489/12)

»Voldgiftsbestemmelse – sjette rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration – kontrakter vedrørende Ontogov-, FIT- og RACWeb-projekterne – støtteberettigede udgifter – manglende søgsmålsinteresse – afvisning«

1.                     Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retlig interesse – nødvendigheden af en eksisterende og faktisk interesse – vurdering på tidspunktet for sagens anlæg – betingelse, der skal opfyldes i forbindelse med ethvert søgsmål anlagt ved Unionens retsinstanser – interesse, der vedrører fremtidige og uvisse situationer – ikke omfattet (art. 263 TEUF, 272 TEUF og 340, stk. 1, TEUF) (jf. præmis 31, 32 og 48)

2.                     Annullationssøgsmål – søgsmål, som reelt vedrører en tvist af kontraktmæssig karakter – Unionens retsinstanser ikke kompetente – afvisning – omkvalificering af søgsmålet – udelukket [art. 256 TEUF, 263 TEUF, 272 TEUF og 288 TEUF; Rettens procesreglement, art. 44, stk. 1, litra c)] (jf. præmis 51-54)

Angående

Søgsmål, som er anlagt under henvisning til artikel 272 TEUF og artikel 340, stk. 1, TEUF, dels med påstand om, at Kommissionens afvisning af at betragte visse beløb, der er udbetalt i forbindelse med gennemførelse af kontrakterne »Ontology enabled E-Gov Service Configuration (ONTOGOV)«, »Fostering self-adaptive e-government service improvement using semantic technologies (FIT)« og »Risk Assessment for Customs in Western Balkans (RACWeb)« indgået inden for rammerne af det sjette rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling, som støtteberettigede udgifter, udgør en tilsidesættelse af Kommissionens kontraktlige forpligtelser, dels om, at disse beløb udgør støtteberettigede udgifter, som ikke skal tilbagebetales.

Konklusion

1)

Sagen afvises.

2)

Planet AE Anonymi Etaireia Parochis Symvouleftikon Ypiresion betaler sagens omkostninger.