Sag anlagt den 18. september 2023 – Europa-Kommissionen mod Republikken Estland
(Sag C-577/23)
Processprog: estisk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved A. Keidel og K. Toomus, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Republikken Estland
Sagsøgerens påstande
Det fastslås, at Republikken Estland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 34 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1 1 af 11. december 2018, idet denne medlemsstat ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet, og da den under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.
Republikken Estland pålægges at betale Kommissionen et fast beløb på 600 EUR pr. dag at regne fra den 5. februar 2021 og indtil den dato, hvor medlemsstaten bringer traktatbruddet til ophør, eller, såfremt traktatbruddet varer ved, indtil datoen for afsigelse af dommen i den foreliggende sag, dog ikke mindre end 168 000 EUR.
I tilfælde af, at medlemsstatens ovenfor [i første led] nævnte traktatbrud fortsat består på datoen for afsigelse af dommen i den foreliggende sag, pålægges Republikken Estland at betale Kommissionen en tvangsbøde på 5 220 EUR pr. dag at regne fra afsigelsen af dommen i denne sag og indtil Republikken Estland har opfyldt sine forpligtelser i henhold til direktiv (EU) 2019/1.
Republikken Estland tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1 af 11. december 2018 fastlægger minimumsregler, i henhold til hvilke de nationale konkurrencemyndigheder skal have de nødvendige garantier, hvad angår uafhængighed, ressourcer samt de nødvendige håndhævelses- og bødeudstedelsesbeføjelser, der i vidt omfang kan sammenlignes med dem, Kommissionen har i henhold til forordning (EF) nr. 1/2003 1 , til effektivt at anvende artikel 101 og 102 i TEUF med henblik på at forhindre konkurrenceforvridninger i det indre marked og sikre, at forbrugere og virksomheder ikke stilles ringere som følge af nationale love og foranstaltninger, der forhindrer de nationale konkurrencemyndigheder i at håndhæve reglerne effektivt. Artikel 34, stk. 1, i direktiv (EU) 2019/1 foreskriver, at direktivet skal være gennemført i national ret senest den 4. februar 2021, og at medlemsstaterne straks skal underrette Kommissionen herom.
Republikken Estland har ikke opfyldt denne forpligtelse. Kommissionen sendte derfor den 18. marts 2021 en åbningsskrivelse til Republikken Estland. Republikken Estland besvarede denne åbningsskrivelse ved skrivelser af 15. juni 2021 og 12. december 2021 og forklarede, at forsinkelsen med hensyn til gennemførelsen af direktiv (EU) 2019/1 i national ret skyldtes, at denne gennemførelse krævede en omfattende reform af den gældende estiske processuelle lovgivning samt afkriminaliseringen af forbud mod samarbejde mellem virksomheder. Den 29. september 2022 fremsendte Kommissionen en begrundet udtalelse til Republikken Estland, som denne medlemsstat besvarede ved skrivelse af 29. november 2022, hvori den erkendte, at den ikke rettidigt havde gennemført direktiv (EU) 2019/1 i national ret samt gentog de førnævnte begrundelser for forsinkelsen med hensyn til gennemførelsen af direktivet, i hvilken forbindelse den henviste til nødvendigheden af en grundlæggende reform af den estiske processuelle lovgivning.
Direktiv (EU) 2019/1 blev vedtaget efter den almindelige lovgivningsprocedure, således at sagen er omfattet af anvendelsesområdet for artikel 260, stk. 3, TEUF. Republikken Estland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 34 i direktiv (EF) 2019/1 til at vedtage de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet, senest 4. februar 2022, og til straks at underrette Kommissionen herom. Følgelig er betingelserne for anvendelse af artikel 260, stk. 3, TEUF opfyldt.
Kommissionen nedlægger følgelig påstand om, at Republikken Estland tilpligtes at betale et fast beløb og tvangsbøder i henhold til artikel 260, stk. 3, TEUF, idet disse sanktioner fastsættes i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om økonomiske sanktioner som led i traktatbrudsprocedurer 1 .
____________
1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1 af 11.12.2018 om styrkelse af de nationale konkurrencemyndigheders forudsætninger for at håndhæve konkurrencereglerne effektivt og sikring af et velfungerende indre marked (EUT 2019, L 11, s 3).
1 EFT 2003 L 1, s. 1.
1 EUT 2023, C 2, s. 1.